Mindfulness

Standard

I fredags var jeg så heldig at komme med til den temadag der var arrangeret for medarbejdere på Jobcentret hvor jeg er i praktik.

6 timer i selskab med Lise Baltzer Laursen, en række nysgerrige offentligt ansatte og en hulens masse meditation.

Vi startede med en introduktion til området Mindfulness og så var det ellers lige på og hårdt med en 50 minutters Body Scan meditation. Den foregår liggende, gerne under et tæppe for man bliver nedkølet når man slapper så meget af, og så gennemgås hver eneste del af kroppen, fra venstre lilletå og op til hovedbunden.

Under denne meditation gjorde jeg en del opdagelser. For det første at jeg faktisk havde prøvet denne Body Scan før, helt tilbage i folkeskolen i 80’erne (hvor Mindfulness var et nyt koncept) og hele klassen brugte en time på gulvet i selskab med vores geografilærerinde, der var meget spirituel og åben for nye tendenser. Jeg kan huske meget af den meditation endnu, blandt andet hvordan vi blev advaret mod pludselige bevægelser mod enden fordi vi havde været så afslappede så længe og kunne få fibersprængninger. Og så kan jeg huske gennemgangen af kropsdelene og hvordan vi skulle koncentrere os om at det gjorde ondt i en tommelfinger – og så gjorde det lige pludselig ondt.

For det andet oplevede jeg at jeg havde meget svært ved at “dykke” ind i mig selv og fokusere. Mine tanker fløj i alle retninger og når jeg endelig fik fokus holdt det ikke ret længe.

Og endelig fik jeg ondt flere og flere steder i løbet af meditationen. Først i lænden, så i bækkenet, så i ankler, knæ, nakke og endelig i hovedet.

Ikke just en succesoplevelse, men for mig det første bevis på at jeg ikke bare går og bilder mig selv ind at der er noget galt – der ER noget galt.

I løbet af dagen fik vi afprøvet flere forskellige meditationer, nogle ganske korte, under 3 minutter, nogen lidt længere.

Den eneste der i løbet af dagen gik nogenlunde for mig, var en 20 minutters fokuseringsøvelse. Den gik ud på at komme godt ind i sig selv og at følge vejrtrækningen. Vi skulle så begynde at tælle vejrtrækningerne. 1 ind, 2 ud, 3 ind, 4 ud, helt op til 10 og så begynde forfra. Da jeg begyndte at tælle fik jeg kvalme. Og jo længere tid jeg talte, jo mere udpræget blev kvalmen. Ret interessant synes jeg faktisk. Jeg sagde så til mig selv at jeg skulle holde op med at tælle, men det hjalp ikke. Først da Lise Baltzer Laursen sagde at vi godt måtte stoppe med at tælle og bare koncentrere os om vejrtrækningen, kunne jeg holde op og kvalmen forsvandt meget langsomt igen.

Alt i alt var det en meget interessant dag. Jeg lærte et par ting om mig selv, og især om den tilstand jeg er i for tiden. Jeg “plejer” ellers at være god til at fokusere indad til meditationer, visualiseringer og lignende, men denne fredag susede mine tanker rundt som sindssyge og jeg kunne slet ikke samle dem, ensige ignorere dem.

I det undervisningsmateriale vi fik udleveret var også CD’er med den store Body Scan og den afsluttende fokuseringsmeditation. Dem skal jeg have prøvet hjemme for at se om jeg får et bedre resultat, også fordi Mindfulness kræver øvelse, hvadenten det går super godt den første gang eller man basker rundt som en fugleunge i frit fald som jeg gjorde i fredags.

Men det er i hvert fald en filosofi jeg har tænkt mig at gøre lidt mere ved, for jeg har en meget klar idé om, at den kan hjælpe mig meget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s