Monthly Archives: januar 2011

Boligindretning 1

Standard

Kloge mennesker keder sig ikke!

Nu ved jeg ikke om jeg ligefrem vil være så påstående at kalde mig selv klog, men jeg har også hørt udsagnet som kreative mennesker keder sig ikke, og jeg vil godt nok ikke have hængende på mig at jeg ikke er kreativ.

Så jeg var ligesom nødt til at gøre noget ved sagen, da jeg her den anden aften mærkede noget der mindede om kedsomhed snige sig ind på mig.

Og så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne fordrive tiden med en af mine favoritoverspringshandlinger, nemlig at google boligindretningsideer.

Der har altid været en lille indretningsdesigner gemt i mit hoved, men jeg har altid tænkt at min stil var et værre sammensurium som ingen kunne finde mening i og som derfor kun havde interesse for mig.

Indtil folk begyndte at kommentere indretningen i min nye lejlighed.

Så denne aften brugte jeg min overspringshandling på at undersøge hvad de forskellige indretningsstile egentlig hed og hvordan de så ud.

Det er ikke noget jeg har beskæftiget mig med før. Jeg har altid gået til indretningen på en intuitiv måde og udelukkende brugt ting, farver og former som jeg kan lide og som jeg synes passer sammen. Der har aldrig været nogen retningslinjer bag mine handlinger. Rent og skært instinkt.

Så jeg må indrømme at jeg var mere end en lille smule overrasket da jeg pludselig fandt et navn for min stil.

Jeg har indrettet mit hjem eklektisk.

Sandheden er jo altså at størstedelen af befolkningen i Danmark har indrettet deres hjem eklektisk hvad enten det er med fuldt overlæg eller ubevidst. Når man flytter hjemmefra flytter arvemøblerne fra forældrenes garage med, de kombineres med billige nyindkøb og pyntenips og vupti – så har man et eklektisk indrettet hjem.

Mit er eklektisk indrettet med fuld overlæg, en blanding af stilarter.

Min stue er for eksempel en blanding af afrikansk og nordisk indretning med dens mørke træmøbler, træfigurer, dyreskind og mørke billedrammer sammen med hvid sofa, hvid reol, hvide persienner og lyse nipsting der udstråler nordisk distancering.

Min entre er primært moderne nordisk med vægten lagt på få funktionelle møbler i lys ahorn og rene linjer, med et par enkelte romantiske indstik.

Køkken, badeværelse og især soveværelse har ikke helt fundet deres endelige betegnelse endnu.

Køkkenet ender nok – efter udskiftning af alle låger og skuffer – med at blive primært moderne og funktionelt med hvidt, rødt og aluminium som hovedfarverne. Og så de sædvanlige Tina-indslag jeg ikke kan undvære.

Badeværelset med sine mørkebrune vægge udfordrer mig stadig til at tage en beslutning om det skal være lidt popsmart med friske farver på tekstilerne, afrikansk med flere jordfarver eller om jeg skal gå i den helt anden grav og gøre det lidt asiatisk.

Soveværelset er pt. et miskmask der trænger til en forenende faktor, jeg håber snart at finde den så jeg kan få bundet de enkelte elementer sammen. Det vil give meget mere ro i rummet.

Så det var det jeg fik brugt en sen aften på. At gøre mig selv klogere og give mig selv nogle ting at tænke over.

Håber ikke det betyder jeg aldrig får brug for en overspringshandling fra kedsomheden igen, for de er nu engang så hyggelige.

Jeg lover at vende tilbage med lidt mere om min boligindretning, også med billeder af rummene jeg skriver om. Lige nu er det tid til noget alt for sen aftensmad – min mave skriger af sult…

Advertisement

Malerier til salg

Standard

Jeg er jo begyndt at male. Det har jeg vist egentlig slet ikke fået skrevet herinde, men det er jeg altså. Virkeligt indviklede acrylmalerier med velbehandlet spartelmasse nedenunder og måske en overførsel af et billede her og der.

Har faktisk et par stykker til salg lige nu som jeg har lyst til at præsentere eventuelle læsere for.

Det første hedder “Rainbow Bridge” og henviser til historien om hvor kæledyr rejser hen når de dør.

Maleriet er lavet på et 30×40 centimeters lærred og har ingen ramme. Der er brugt blåt, grønt og sort i maleriet.

Det koster 250 kroner.

Det andet har titlen “Cherish”. Titlen henviser til den tekst der er overført på billedet: Cherish yesterday, dream of tomorrow, live for today.

Maleriet er lavet på et 30×30 centimeters lærred og der følger svæveramme med. Der er brugt sort og rødt maling til maleriet og derefter indlagt rødt glitter på en del af den røde flade for at give mere liv fra forskellige synsvinkler.

Prisen er 300 kroner.

Jeg tillader mig at skumle

Standard

Ja, det gør jeg altså. Måske I synes det er helt fair når I har hørt hvorfor, hvis ikke, er det skam også helt i orden.

Jeg blev jo som tidligere skrevet på bloggen, visiteret til fleksjob 4. oktober sidste år. Det betød at jeg skulle stoppe på revalideringsydelse og begynde på ledighedsydelse i stedet for. Ledighedsydelse er ikke ET beløb, det er en skala fra et minimum til et maksimum. Beløbet udregnes efter ens sidste “løn” inden fleksjob og når jeg sådan kigger bagud var der jo før revalideringsydelsen en del sygedagpenge, en lille smule dagpenge og før det en deltidsstilling på 30 timer. Ergo blev jeg tilkendt den laveste sats ledighedsydelse og mistede 2000 kroner netto pr. måned.

Det var til nød til at overleve, det var bare om at spænde livremmen lidt ind.

Men så dukkede der en restskat op….brrrrr…. Jeg ved godt restskat er selvforskyldt og jeg selv burde have været opmærksom og rettet i forskudsopgørelsen, men det er altså ikke så nemt når ens hjerne fysisk lukker helt og aldeles når ordet personlig økonomi kommer på bordet. Ergo stod jeg pludselig med en restskat på knap 8000 kroner der skulle indregnes i skatten for 2011.

Hvad var Tinas modsvar? Det eneste jeg lige kunne finde på – udgiftsminimering.

Jeg startede fra en ende af med mine faste udgifter. Der var nogen jeg kunne gå let og elegant udenom med det samme: husleje, el, varme, sygesikringen danmark og afbetaling på banklån.

Fagforeningen havde jeg meldt mig ud af og nu kom også en udmelding af a-kassen som jeg ikke har noget at bruge til som fleksjobber. Dertil en på den ene side god og på den anden side dårlig besked om, at jeg ikke skulle betale fleksydelse (fleksjobberens alternativ til betaling til efterløn) da jeg ikke havde optjent ret til det.

Indboforsikringen havde varslet en 90% stigning, så der blev skiftet forsikringsselskab.

Mobiltelefonen blev i forvejen brugt til et minimum og nu hvor veninden er hjemme fra England forsvandt de alt for dyre udlands-sms’er også.

Internet/fastnet kunne ikke gøres billigere – eller jo, halv fart på internettet kunne spare mig 20 kroner om måneden….nej, vel?

Mit kabeltv? Ja, det er godt nok fuld pakke og den er dyr, men det er efterhånden den eneste luksusting jeg tillader mig selv og et medie jeg er dybt afhængig af i hverdagen.

Afbetaling på studielån på 1050 kroner om måneden. Søgte naturligvis restance for de måtte da også kunne se at jeg overhovedet ingen penge havde. Det kunne de så ikke helt, faktisk mente de mit rådighedsbeløb var 3 gange så stort som det jeg faktisk får her til 1. februar, men det er jo også nemt at få sorte tal på bundlinjen når der er udgifter man ikke indregner. Men de gik da med til at jeg “kun” skulle afdrage 500 kroner om måneden.

Så jeg gik i banken, belæsset med et par girokort og ca. 2500 kroner færre i udgifter til budgetkontoen på årsbasis. Afleverer girokortene til min bankrådgiver og glæder mig så til at høre hvad hun kan nedjustere min budgetkonto til, så jeg har lidt ekstra rådighedsbeløb.

Og hvad siger hun så? Jo, banken har lavet en ny regel om at budgetkontoer ikke må være i minus, så hun er nødt til at sætte den månedlige ydelse 200 kroner op til 7000 kroner.

WHAT??????

Altså misforstå mig ikke, jeg kan sagtens forstå banken – de er jo også midt i en finanskrise og det er trods alt deres penge der bliver brugt når folks budgetkontoer er i minus men alligevel….WHAT???

Så hvad er status så?

Jo, den 31. januar går der 9669 kroner ind på min konto. Budgetkontoen nupper de 7000, så er der 2669 kroner tilbage. Ud af dem skal jeg betale mobilregning (85 kroner), internet/fastnet (249), buskort – for selvfølgelig skal jeg starte aktivering igen nu (349) og sørme om det ikke er tid til Junior skal til dyrlæge igen (ca. 600). Tør du regne ud hvad der er tilbage til at købe mad, husholdningsartikler og hvad der måtte løbe på af uventede udgifter? Der skal i hvert fald helst ikke være nogle syge katte før jeg har fået arbejde, udstillinger ser det også meget sløjt ud med, nyt tøj (selvom jeg er hamrende nærig), biografture, en tilbudsdvd, ja you name it, I can’t buy it.

Nu tager vi lige og forsøger at overleve februar, det er trods alt årets korteste måned og hvis det går helt ad helvede til må jeg genoverveje om jeg skal søge SKAT om henstand på betalingen af min restskat…ikke at jeg tror de vil godkende sådan en ansøgning alligevel.

Det var lige mit sure opstød for i dag. Nu vil jeg ile bort fra computeren et stykke tid og fokusere mine tanker på den smule penge der er tilbage på bankkontoen pt. – skal have købt brød til morgenmaden nemlig ;o)

2010 in review

Standard

The stats helper monkeys at WordPress.com mulled over how this blog did in 2010, and here’s a high level summary of its overall blog health:

Healthy blog!

The Blog-Health-o-Meter™ reads This blog is on fire!.

Crunchy numbers

Featured image

A helper monkey made this abstract painting, inspired by your stats.

A Boeing 747-400 passenger jet can hold 416 passengers. This blog was viewed about 2,300 times in 2010. That’s about 6 full 747s.

In 2010, there were 62 new posts, not bad for the first year! There were 55 pictures uploaded, taking up a total of 13mb. That’s about 1 pictures per week.

The busiest day of the year was May 25th with 177 views. The most popular post that day was The King has left the building….

Where did they come from?

The top referring sites in 2010 were facebook.com, kattegale.dk, dekatten.com, zzsst.co.cc, and obama-scandal-exposed.co.cc.

Some visitors came searching, mostly for a-ha til danmark, halloween skrift, a-ha denmark, a-ha danmark, and aha i danmark.

Attractions in 2010

These are the posts and pages that got the most views in 2010.

1

The King has left the building… May 2010

2

Forvirringen er total June 2010
1 comment

3

Om mig March 2010
1 comment

4

Vi vil ha’ A-ha til Danmark i 2010! May 2010

5

Resultaterne af obduktionen May 2010
1 comment