Tag Archives: Pitho Enigma

Så gør det ikke noget man er radbrækket…

Standard

Niggi min lille Coon-tøs fyldte 4 år den 30. marts. Jeg tillod mig forsigtigt at ønske at hun ville sætte farten lidt ned og på den måde få lidt tid til nus fra mig.
Til forhistorien hører at Niggi aldrig har haft tid til den slags, med mindre hun selv opfordrer, og så kun op til fem-seks strøg over hovedet inden hun er suset afsted igen. Man er nødt til at fange hende og løfte hende for at få lidt mere kvalitetstid.

…Indtil i går aftes altså.

Jeg havde lagt mig til rette på sofaen under en dyne og et tykt tæppe, for soveværelset var som en dybfryser fordi altandøren havde stået åben hele dagen og selvom den var lukket nu var der stadig iskoldt derinde. Stuen virkede som et mere fornuftigt valg, så kunne jeg også sætte en dvd på og hygge.

Og det var åbenbart sådan det skulle gøres, for en halv time inde i min dvd kom Niggi snakkende ind i stuen, hoppede op på sofabordet og trådte forsigtigt over på det bløde tæppe ved mine ben og lagde sig ned.

Og der blev hun så liggende. Da jeg var færdig med dvd’en en time senere lå hun der stadigvæk og så måtte jeg jo lige have en hånd ned og nusse.

Hun spandt… Og vendte maven opad… Og strakte sig… Og blev liggende…

Min hånd fandt hendes bløde pels mange gange i løbet af den næste time – der havde hun så ligget på tæppet i to timer og småboblet – indtil jeg efterhånden var så træt at jeg faldt i søvn i en underlig forkrampet stilling.

Jeg vågnede klokken 8 ved at jeg havde krampe i min venstre skulder og ikke kunne bevæge venstre arm. Niggi var gået på det tidspunkt, men jeg har pligtskyldigt været helt immobiliseret hele natten.

Nu kan jeg bruge de næste mange timer på at opdage flere og flere steder der er ømme og stive.

Men…..jeg har haft en stjernestund med mit hjertebarn, noget jeg aldrig har prøvet før men så sandelig håber på at prøve igen.

Så skidt med at man er radbrækket og øm…

I dag er det Niggis fødselsdag

Standard

Min seje lille tøs fylder 3 år i dag.

Da hun flyttede ind turde jeg slet ikke håbe på at have hende så længe, jeg nyder hver eneste dag i hendes selskab med alle tossestregerne, hyggestunderne og smilene.

Især hendes Onkel Junior er hun meget glad for – og han har da også passet godt på hende siden hun flyttede ind…hvis man ser bort fra de første 3 døgn hvor han troede hun var en farlig kastratdræber 😉

Tillykke skattepige…

Præsentation af Niggi

Standard

Smukke tøs

Pitho Enigma er født den 30. marts 2007, så hun bliver tre år på tirsdag.

Der var vist ingen der regnede med at hun ville blive så gammel da hun blev født – hun er et lille mirakel på fire ben.

Kort tid efter  Niggi blev født blev hun fladbrystet. Det betyder at ribbenene vender indad i stedet for udad og at organerne inde i bughulen derfor ikke har den plads de faktisk har brug for. Det betød blandt andet at Niggis hjerte var klemt over i den ene side af brystkassen og den ene lunge derfor ikke havde lige så høj kapacitet som den anden. Der var simpelthen ikke plads til at udvide sig. Hendes fladbrystethed har heldigvis rettet sig og man kan stort set ikke mærke noget nu – med mindre man ved hvad man mærker efter.

Men hendes modgang stoppede ikke der. Lillepigen fik ved en vaccination konstateret en mislyd på hjertet og blev derfor scannet. Det viste sig at hun havde hul i hjertet. Jeg har ikke helt styr på alt det medicinske, men bundlinien i regnskabet skulle være, at det en dag vil koste hende livet – og ingen troede at hun ville blive ret gammel.

Men der er altså ingen der har fortalt Niggi at hun har hjertefejl og skal forestille at være en skrøbelig lille ting. Et kig på hendes tilnavne herhjemme kan måske illustrere hvor lidt hun minder om en hjertepatient i det daglige.

Flyveegernet

Kuglelynet

NigNig (udtalt hurtigt som lyden Roadrunners laver lige inden de stikker af fra ulven)

Snigende ryatæppe

Min lille blå tøs er højt elsket i husstanden. Når hende og Junior pisker rundt efter hinanden ligger Gizmo et eller andet sted og slapper af og ser meget taknemmelig ud over, at der er nogen der kan tage lidt af hans lillebrors energi. Når de to blå så har leget vildt længe nok, finder de et sted at smide sig og så skal der vaskes – vel at mærke hinanden. Man bliver varm om hjertet når man ser de to kærligt rengøre hinandens ansigter og ører og man kan høre en veltilpas spindeduet komme fra dem.

Niggi er en lidt sær kat til tider – mest fordi hun er så lynende hurtig, så det er en splitsekunds beslutning hvis man skal løfte hende – man skal på det nærmeste fange hende i farten.

Jeg er dybt taknemmelig for at Pia spurgte om jeg kunne tilbyde Niggi et hjem. Hun har fyldt et hul herhjemme som jeg ikke helt havde opdaget var der og nu kan jeg slet ikke forestille mig at hun ikke skulle være her.

Så min ydmyge bøn til Gud må være, at når Niggi nu har fået lov at være her i næsten tre år nu….så kan hun vel for pokker også få lov at være her mindst tre år mere – og meget gerne længere?