Tag Archives: påske

Det lakker mod enden

Standard

Så er ferien ved at være ovre. 7 skønne dage som total huleboer. Havde egentlig en masse planer om rengøring, oprydning og udsmidning, men det er ikke blevet til så meget. Til gengæld har jeg hygget lidt med familien og ellers bare sovet, set film og hygget med misserne….og fået totalt vendt om på nat og dag.

Det skal nok blive sjovt når vækkeuret ringer i morgen klokken 7 – lige nu er jeg seriøst i tvivl om, om jeg overhovedet hører det. Murmeldyr er hvad jeg er blevet i løbet af påsken.

Men…..engang imellem er det nu altså en fed fornemmelse bare at melde sig mere eller mindre ud af samfundet. Og hvis man ikke kan bruge sin ferie på det, hvornår skulle man så ellers have chancen?

I morgen er det hverdag igen og jeg lægger allerede i aften ud med at få forfattet en fuldmagt til fragtselskabet der – forhåbentlig – kommer med 20 kilo kattemad til mine samboere i morgen….efter en fem dage på discount-foder er de indfødte utilfredse og der er mytteri i luften….kryds lige fingre for at det foder står foran min dør når jeg kommer hjem fra arbejde i morgen…

Yay!

Standard

Det bliver en rap påske....nah, den er der vist ingen der tror på...

Gæt lige hvem der – helt uventet – har påskeferie fra om 45 minutter og en hel uge frem?

Der skal hygges, ja der der skal. Grovhygges….