Vente, vente, vente

Jeg har opdaget noget interessant. Jeg er ved at forsøge at lære mig selv ikke at stille for store krav til mig selv, at følge livet der hvor det nu bringer mig hen og nyde nuet. Ergo er der en masse forventninger og lignende som jeg har lagt til side. Men ikke helt…..jeg har overført dem til Gizmo…

Nu blev han jo BOX huskat i Grenå til min store overraskelse. Så jeg blev nysgerrig og meldte ham til en udstilling 14 dage senere – hvor han sørme blev BIS huskat. Overraskelsen har endnu ikke lagt sig.

Men ih, hvor min hjerne klækker planer for min “stakkels” pensionistkat – han har i hvert fald ikke tid til at blive gammel og træt i år.

Allerede efter Grenå tænkte jeg, at vi hellere måtte forsøge at få de obligatoriske 5 udstillinger med, så min sorte bamse kan komme på JYRAKS Topkatteliste en (måske) sidste gang.

Efter Snejbjerg begyndte tanken om at “jage” et DSM sig. For at måtte bruge Distinguished Show Merit efter sit navn skal katten opnå 10 BIS/BOX over en periode på minimum 2 år….Gizmo har 4 nu, så er der “kun” 6 tilbage.

Og så sidder jeg dagligt og hopper foran computeren fordi det er ved at være lige op over med offentliggørelsen af TICAs Regional Winners. Gizmo ligger pt. på en 9. plads i Europe North der er vores region, han kan ryge en plads ned så vidt jeg kan regne mig frem til, men jeg synes bare det er så spændende. Lidt som at vente på sine eksamenskarakterer. Så vidt jeg kan læse mig frem til får de første 10 katte på de enkelte lister deres fotos i TICAs årbog (yikes – så ender jeg jo med at blive nødt til at købe den – og den er dyyyyyr), der er vist også noget med en overrækkelse på en udenlandsk udstilling…

Og så får katten jo lov at sætte RW foran sit navn som bevis på den ærefulde placering.

Jaja….

Jeg ved da godt at Gizmo er ravruskende ligeglad med ærefulde titler, placeringer, billeder, certifikater, kokarder, pokaler og diplomer – det er altsammen noget kun hans tossede mor går op i.

Og før nogen får mundvandet i den gale hals, vil jeg da også skynde mig at pointere at jeg ikke kunne drømme om at presse min kat til at gøre noget han ikke har lyst til/orker/er rask til/indsæt selv hvad I tænker.

Men så længe Gizmo er frisk og glad og elsker at komme med på udstillingerne som han tydeligvis stadig gør, så tager vi afsted. Vi hygger os sammen, får en oplevelse begge to, og så fortsætter min hjerne med at drømme om titler ved siden af.

Når jeg nu ikke er stræber for mig selv for tiden, kan jeg jo passende være det for min kat – han lægger alligevel ikke mærke til det ;o)

Advertisement

Hvem er jeg?

En lille fugl pippede i mit øre at jeg burde introducere mig selv også – så det må jeg jo hellere forsøge mig på….

Jeg hedder Tina, er en årgang 73 og bor i Randers, hvor jeg er født, opvokset og ret så fastgroet.

Jeg er uddannet bibliotekar D.B. fra Biblioteksskolen i Aalborg, 2001, men har ikke været så heldig på arbejdsmarkedet, så det er desværre ikke meget jeg har fået brugt min uddannelse.

I 2006 gik jeg ned med stressudløst depression og blev sygemeldt – og det har jeg været lige siden. Jeg er nu igang med en revalidering, hvor målet er at få mig op på 30 timers funktionel arbejdstid og derefter raskmelde mig. Har jeg lyst til at blive raskmeldt til det arbejdsmarked vi har lige nu – med udsigten til en kontanthjælp som indtægt? Næææh, overhovedet ikke….men det er jo systemet ligemeget.

I min fritid forsøger jeg at lave andet end at sove, hvilket nogen gange holder hårdt, da jeg stadig har tendensen til at stresse helt vildt. Men jeg har mine katte til at hjælpe med at stresse af, og så er der jo fritidsinteresserne film, tv-serier, at skrive, tegne, boligindretning, hjemmeside (og nu blog) og gode bøger at tage af – i hvert fald på de dage hvor jeg har overskuddet til det. Katteudstillinger tager jeg på i den udstrækning pengepungen vil være med og ellers forsøger jeg bare at nyde min skønne lejlighed, holde den nogenlunde ryddelig (var der nogen der sagde rodehoved) og hygge om misserne og med min bror der bor liiiiige rundt om hjørnet.

Og det er så mig - til Halloween altså....jeg har ikke horn til dagligt, selvom nogen måske vil påstå det modsatte...