Ja, det gør jeg altså. Måske I synes det er helt fair når I har hørt hvorfor, hvis ikke, er det skam også helt i orden.
Jeg blev jo som tidligere skrevet på bloggen, visiteret til fleksjob 4. oktober sidste år. Det betød at jeg skulle stoppe på revalideringsydelse og begynde på ledighedsydelse i stedet for. Ledighedsydelse er ikke ET beløb, det er en skala fra et minimum til et maksimum. Beløbet udregnes efter ens sidste “løn” inden fleksjob og når jeg sådan kigger bagud var der jo før revalideringsydelsen en del sygedagpenge, en lille smule dagpenge og før det en deltidsstilling på 30 timer. Ergo blev jeg tilkendt den laveste sats ledighedsydelse og mistede 2000 kroner netto pr. måned.
Det var til nød til at overleve, det var bare om at spænde livremmen lidt ind.
Men så dukkede der en restskat op….brrrrr…. Jeg ved godt restskat er selvforskyldt og jeg selv burde have været opmærksom og rettet i forskudsopgørelsen, men det er altså ikke så nemt når ens hjerne fysisk lukker helt og aldeles når ordet personlig økonomi kommer på bordet. Ergo stod jeg pludselig med en restskat på knap 8000 kroner der skulle indregnes i skatten for 2011.
Hvad var Tinas modsvar? Det eneste jeg lige kunne finde på – udgiftsminimering.
Jeg startede fra en ende af med mine faste udgifter. Der var nogen jeg kunne gå let og elegant udenom med det samme: husleje, el, varme, sygesikringen danmark og afbetaling på banklån.
Fagforeningen havde jeg meldt mig ud af og nu kom også en udmelding af a-kassen som jeg ikke har noget at bruge til som fleksjobber. Dertil en på den ene side god og på den anden side dårlig besked om, at jeg ikke skulle betale fleksydelse (fleksjobberens alternativ til betaling til efterløn) da jeg ikke havde optjent ret til det.
Indboforsikringen havde varslet en 90% stigning, så der blev skiftet forsikringsselskab.
Mobiltelefonen blev i forvejen brugt til et minimum og nu hvor veninden er hjemme fra England forsvandt de alt for dyre udlands-sms’er også.
Internet/fastnet kunne ikke gøres billigere – eller jo, halv fart på internettet kunne spare mig 20 kroner om måneden….nej, vel?
Mit kabeltv? Ja, det er godt nok fuld pakke og den er dyr, men det er efterhånden den eneste luksusting jeg tillader mig selv og et medie jeg er dybt afhængig af i hverdagen.
Afbetaling på studielån på 1050 kroner om måneden. Søgte naturligvis restance for de måtte da også kunne se at jeg overhovedet ingen penge havde. Det kunne de så ikke helt, faktisk mente de mit rådighedsbeløb var 3 gange så stort som det jeg faktisk får her til 1. februar, men det er jo også nemt at få sorte tal på bundlinjen når der er udgifter man ikke indregner. Men de gik da med til at jeg “kun” skulle afdrage 500 kroner om måneden.
Så jeg gik i banken, belæsset med et par girokort og ca. 2500 kroner færre i udgifter til budgetkontoen på årsbasis. Afleverer girokortene til min bankrådgiver og glæder mig så til at høre hvad hun kan nedjustere min budgetkonto til, så jeg har lidt ekstra rådighedsbeløb.
Og hvad siger hun så? Jo, banken har lavet en ny regel om at budgetkontoer ikke må være i minus, så hun er nødt til at sætte den månedlige ydelse 200 kroner op til 7000 kroner.
WHAT??????
Altså misforstå mig ikke, jeg kan sagtens forstå banken – de er jo også midt i en finanskrise og det er trods alt deres penge der bliver brugt når folks budgetkontoer er i minus men alligevel….WHAT???
Så hvad er status så?
Jo, den 31. januar går der 9669 kroner ind på min konto. Budgetkontoen nupper de 7000, så er der 2669 kroner tilbage. Ud af dem skal jeg betale mobilregning (85 kroner), internet/fastnet (249), buskort – for selvfølgelig skal jeg starte aktivering igen nu (349) og sørme om det ikke er tid til Junior skal til dyrlæge igen (ca. 600). Tør du regne ud hvad der er tilbage til at købe mad, husholdningsartikler og hvad der måtte løbe på af uventede udgifter? Der skal i hvert fald helst ikke være nogle syge katte før jeg har fået arbejde, udstillinger ser det også meget sløjt ud med, nyt tøj (selvom jeg er hamrende nærig), biografture, en tilbudsdvd, ja you name it, I can’t buy it.
Nu tager vi lige og forsøger at overleve februar, det er trods alt årets korteste måned og hvis det går helt ad helvede til må jeg genoverveje om jeg skal søge SKAT om henstand på betalingen af min restskat…ikke at jeg tror de vil godkende sådan en ansøgning alligevel.
Det var lige mit sure opstød for i dag. Nu vil jeg ile bort fra computeren et stykke tid og fokusere mine tanker på den smule penge der er tilbage på bankkontoen pt. – skal have købt brød til morgenmaden nemlig ;o)
1001 Kat 