Tag Archives: BIS

Vente, vente, vente

Standard

Jeg har opdaget noget interessant. Jeg er ved at forsøge at lære mig selv ikke at stille for store krav til mig selv, at følge livet der hvor det nu bringer mig hen og nyde nuet. Ergo er der en masse forventninger og lignende som jeg har lagt til side. Men ikke helt…..jeg har overført dem til Gizmo…

Nu blev han jo BOX huskat i Grenå til min store overraskelse. Så jeg blev nysgerrig og meldte ham til en udstilling 14 dage senere – hvor han sørme blev BIS huskat. Overraskelsen har endnu ikke lagt sig.

Men ih, hvor min hjerne klækker planer for min “stakkels” pensionistkat – han har i hvert fald ikke tid til at blive gammel og træt i år.

Allerede efter Grenå tænkte jeg, at vi hellere måtte forsøge at få de obligatoriske 5 udstillinger med, så min sorte bamse kan komme på JYRAKS Topkatteliste en (måske) sidste gang.

Efter Snejbjerg begyndte tanken om at “jage” et DSM sig. For at måtte bruge Distinguished Show Merit efter sit navn skal katten opnå 10 BIS/BOX over en periode på minimum 2 år….Gizmo har 4 nu, så er der “kun” 6 tilbage.

Og så sidder jeg dagligt og hopper foran computeren fordi det er ved at være lige op over med offentliggørelsen af TICAs Regional Winners. Gizmo ligger pt. på en 9. plads i Europe North der er vores region, han kan ryge en plads ned så vidt jeg kan regne mig frem til, men jeg synes bare det er så spændende. Lidt som at vente på sine eksamenskarakterer. Så vidt jeg kan læse mig frem til får de første 10 katte på de enkelte lister deres fotos i TICAs årbog (yikes – så ender jeg jo med at blive nødt til at købe den – og den er dyyyyyr), der er vist også noget med en overrækkelse på en udenlandsk udstilling…

Og så får katten jo lov at sætte RW foran sit navn som bevis på den ærefulde placering.

Jaja….

Jeg ved da godt at Gizmo er ravruskende ligeglad med ærefulde titler, placeringer, billeder, certifikater, kokarder, pokaler og diplomer – det er altsammen noget kun hans tossede mor går op i.

Og før nogen får mundvandet i den gale hals, vil jeg da også skynde mig at pointere at jeg ikke kunne drømme om at presse min kat til at gøre noget han ikke har lyst til/orker/er rask til/indsæt selv hvad I tænker.

Men så længe Gizmo er frisk og glad og elsker at komme med på udstillingerne som han tydeligvis stadig gør, så tager vi afsted. Vi hygger os sammen, får en oplevelse begge to, og så fortsætter min hjerne med at drømme om titler ved siden af.

Når jeg nu ikke er stræber for mig selv for tiden, kan jeg jo passende være det for min kat – han lægger alligevel ikke mærke til det ;o)

Han gjorde det sg* igen

Standard

Jeg fatter ikke en brik.

Hvem har stjålet min kat? Hvor er den rigtige Gizmo? For det kan da ikke passe at det er den sædvanlige kat jeg har med på udstillinger, ham der skulle være heldig for ikke at blive nummer sjok, altid fik at vide at han var lidt for bred om maven og som kun kunne klare sig – resultatmæssigt – i pensionistklassen.

Hvor er den kat blevet af?

Lige pludselig har jeg fået mig en Best in Show kat…

Det skete i Grenå for 14 dage siden og jeg var fuldstændig paf. Det er jeg egentlig stadigvæk og må flere gange om dagen kaste et blik over på hans pokaler fra den lørdag for at forsikre mig selv om at det var altså rigtigt.

Og så var vi jo rejst til Snejbjerg i dag. Gizmo var kommet med, helt ekstraordinært, efter tilmeldingsfristens udløb, og jeg indrømmer glad og gerne at jeg primært havde tilmeldt ham af nysgerrighed for at se om resultatet i Grenå var en tilfældighed.

Huskattefeltet i Snejbjerg var noget mindre end i Grenå, 2 hanner og 2 hunner kunne det snige sig op til, men alle lækre, søde og virkeligt fine katte.

Og sørme om min gamle dreng ikke tog fusen på mig igen, da Britta Busse valgte ham som dagens bedste han.

Så nu har jeg prøvet noget jeg aldrig har prøvet før, nemlig at have en BIS kat på en af Katteklubbens udstillinger. Junior har da godt nok været på scenen to gange (uden at få stemmer) og jeg har også selv bevæget mig op på scenen for år tilbage for at modtage præmie for bedst pyntede bur. Men det var første gang at jeg stod på scenen med en kat.

Heldigvis snublede jeg ikke opad trappen som frygtet (og overlevede også turen ned) og jeg faldt heller ikke ned fra scenen i min iver.

Til gengæld tog toppen på Gizmos pokal en flyvetur ned til publikum til stor morskab for de fleste – og med et par røde kinder til følge hos undertegnede.

Som brormand sagde: Du forstår da at give et show ;o)

Samme bror omdøbte umiddelbart efter dommerbedømmelsen Gizmo til Bismo, hvilket jeg synes er ret genialt og egentlig er lidt ærgelig over ikke selv at have tænkt på.

Nu er vi hjemme igen. Gizmo ligger midt på min seng lige så lang han er og tager en lille lur med sin nye minkhale imellem forpoterne. Coonerne er totalt skæve efter 1 times intensiv leg med deres nye store baldrianmus. Og Devi hun nyder at have sin mor hjemme igen og vader frem og tilbage mellem skærmen og tastaturet….engang imellem træder hun på et par taster for at gnide sig op af mine hænder, så hvis der er stavefejl i teksten, er det tøsens skyld…

Og afsluttende selvfølgelig lige et billede af dagens pokal, nu i hel tilstand, samt den fine kokarde jeg var nødt til at købe til min skattebasse.

Pokal og kokarde i lyset fra den nedgående sol

Triumftog i Grenå

Standard

Ja, jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg ellers skal kalde indlægget, selvom det lyder ret blærerøvsagtigt.

Jeg svæver rundt på en eller anden underlig uvirkelig sky og har gjort det siden først på eftermiddagen, for dagen i dag gik bare ud over alle forventninger.

Jeg havde tilmeldt Gizmo til i dag lørdag og kun i dag (pengepungen er lidt slatten for tiden) og meningen har hele tiden bare været at vi skulle hygge os, og alle dem jeg kender skulle have mulighed for at se den nye slanke Gizmo-model live.

Efter megen overvejelse endte jeg med at tilmelde Gizmo både som huskatte-pensionist i kl. 18 og i den ordinære huskatteklasse kl. 14. Mine forventninger var at der nok stadig ikke var konkurrence i kl. 18 med en “gratis” BIS til følge, og at vi formentlig blev nummer sjok i kl. 14 som sædvanlig….men det kunne nu være sjovt at se hvad dommeren syntes om ham nu han er noget slankere.

Som sagt så gjort og vi drog afsted i morges, min far var chauffør – for en gangs skyld kunne han lokkes, for min farmor bor i Grenå så han kunne lige nå et familiebesøg og hygge med hende. Og så kunne jeg hygge mig med Gizmo.

Allerede ved kig i kataloget kunne jeg konstatere at der – ganske rigtigt – ikke var konkurrence i pensionist-klassen, så Gizmo var garanteret et BIS, med mindre dommeren ikke mente han var værdig til det. Klasse 14 talte til gengæld 5 hanner og 4 hunner, allesammen lækre og i mine øjne skønne udstillingskatte.

Om eftermiddagen blev det så tid til bedømmelse hos dommer John Rudolph. Han valgte at anvende en alternativ form, hvor vi alle skulle stå med vores katte på armen, han gik så rundt og rørte ved alle, løftede, kiggede, kælede og så ville han placere dem indbyrdes for tilsidst at udfylde de skriftlige bedømmelser i et hug. Hanner for sig og hunner for sig. Hannerne var først og da Gizmo var den første han i kataloget var han også først til at blive håndteret. Dommeren kiggede ham dybt i øjnene, kælede lidt, fik ham så selv i armene, satte ham på gulvet, op igen, pustede lidt i pelsen og så fik jeg ham retur. Sådan gik hele turen rundt. Så fortalte dommeren hvad han lagde vægt på hos huskatte, det var ikke et fint mønster eller en lækker farve, men at temperamentet var i orden, at alle umiddelbart kunne håndtere katten og at den overordnede kondition var i orden. Han fortsatte så med at fortælle om hans valg som bedste han, noget med lækker blank pels, fantastisk temperament, smukke øjne, god ligevægt, kraftig men ikke tyk….og så kom han hen og lagde hånden på Gizmos hoved og sagde “He’s my best”.

A’ hva’ ba’? Jeg ved fra de 4 andre hankastratejere at jeg har set fuldstændigt tom ud i hovedet, for jeg fattede seriøst ikke hvad det var John Rudolph lige havde sagt. Den bedste? Min gamle mølædte huskat på 11 år og 10 måneder slog 4 meget yngre og smækkerlækre hanner? Neeej, det kunne da ikke passe.

Men jo, det passede. Umiddelbart efter hannernes bedømmelse kom hunnernes, og så var det pludselig Gizmos tur til at hilse på den rare hr. Rudolph igen, denne gang med pensionist-skoene kridtet. Dommeren havde ikke ændret mening siden sidste bedømmelse og synes åbenbart stadig han var lækker, og så kunne jeg lige overraske ham både med alderen, men også da jeg fortalte at han faktisk havde været meget overvægtig indtil for kort tid siden. Jeg tror nok han var lidt imponeret.

I løbet af eftermiddagen var der flere og flere der ønskede tillykke og jeg fik også fortalt om Gizmos placering flere og flere gange, selvom det stadig ikke helt var feset ind….det er det for øvrigt stadig ikke.

Men sceneshow blev det til – Gizmo skulle i kl. 14 op imod Nikie Parrys lækre Diva og jeg tænkte – det er fint nok, hun render med stemmerne, men Gizmo bliver da trods alt BOX. Men sørme om ikke Gizmo rent faktisk fik 2 ud af 5 dommerstemmer, helt og aldeles uventet. Hvor er jeg stolt af min BOX-huskat.

Selvfølgelig blev jeg – som sædvanligt gjort grin med, da jeg valgte min “sædvanlige” pokal over et udstillingsgebyr, og det blev da ikke bedre, da jeg valgte TO pokaler og ingen udstillingsgebyr. Men jeg har altså sagt at pokalskabet kun er halvt fyldt herhjemme, så der er et stykke vej endnu.

Men for pokker…jeg synes det er helt ufatteligt, det der er sket i dag.

Tænk sig, da vi i december kom hjem fra TICA-udstilling i Rødekro, var jeg mere eller mindre overbevist om, at det blev Gizmos sidste udstilling nogensinde. Han var stadig halvskaldet af allergi, virkede mismodig og indsunken og var slet ikke den kat han plejede at være. Da han blev opereret lige før nytår troede jeg at han ville dø fra mig.

Og nu er han simpelthen bare tilbage – for fuld kraft. Glad, spindende, kærlig og kælen og generelt bare tæskehamrende lækker. Og husk lige på at han bliver 12 år om 2 måneder.

Jeg synes det er intet mindre end et mirakel og jeg er så glad for at have fået – ikke en ny kat – men min gamle kat tilbage.

Nu tager vi det en udstilling ad gangen og så skal jeg forsøge ikke at vakle næste gang jeg overvejer at tilmelde ham i kl. 14, for helt spild af penge var det jo ikke just denne gang….er næsten ærgelig over at vi ikke skal afsted i morgen, men de andre skal jo også have en chance…. ;o)

Blære-effekten var meget stor i hallen i Grenå og egentlig også nu på billeder...