Jeg fatter ikke en brik.
Hvem har stjålet min kat? Hvor er den rigtige Gizmo? For det kan da ikke passe at det er den sædvanlige kat jeg har med på udstillinger, ham der skulle være heldig for ikke at blive nummer sjok, altid fik at vide at han var lidt for bred om maven og som kun kunne klare sig – resultatmæssigt – i pensionistklassen.
Hvor er den kat blevet af?
Lige pludselig har jeg fået mig en Best in Show kat…
Det skete i Grenå for 14 dage siden og jeg var fuldstændig paf. Det er jeg egentlig stadigvæk og må flere gange om dagen kaste et blik over på hans pokaler fra den lørdag for at forsikre mig selv om at det var altså rigtigt.
Og så var vi jo rejst til Snejbjerg i dag. Gizmo var kommet med, helt ekstraordinært, efter tilmeldingsfristens udløb, og jeg indrømmer glad og gerne at jeg primært havde tilmeldt ham af nysgerrighed for at se om resultatet i Grenå var en tilfældighed.
Huskattefeltet i Snejbjerg var noget mindre end i Grenå, 2 hanner og 2 hunner kunne det snige sig op til, men alle lækre, søde og virkeligt fine katte.
Og sørme om min gamle dreng ikke tog fusen på mig igen, da Britta Busse valgte ham som dagens bedste han.
Så nu har jeg prøvet noget jeg aldrig har prøvet før, nemlig at have en BIS kat på en af Katteklubbens udstillinger. Junior har da godt nok været på scenen to gange (uden at få stemmer) og jeg har også selv bevæget mig op på scenen for år tilbage for at modtage præmie for bedst pyntede bur. Men det var første gang at jeg stod på scenen med en kat.
Heldigvis snublede jeg ikke opad trappen som frygtet (og overlevede også turen ned) og jeg faldt heller ikke ned fra scenen i min iver.
Til gengæld tog toppen på Gizmos pokal en flyvetur ned til publikum til stor morskab for de fleste – og med et par røde kinder til følge hos undertegnede.
Som brormand sagde: Du forstår da at give et show ;o)
Samme bror omdøbte umiddelbart efter dommerbedømmelsen Gizmo til Bismo, hvilket jeg synes er ret genialt og egentlig er lidt ærgelig over ikke selv at have tænkt på.
Nu er vi hjemme igen. Gizmo ligger midt på min seng lige så lang han er og tager en lille lur med sin nye minkhale imellem forpoterne. Coonerne er totalt skæve efter 1 times intensiv leg med deres nye store baldrianmus. Og Devi hun nyder at have sin mor hjemme igen og vader frem og tilbage mellem skærmen og tastaturet….engang imellem træder hun på et par taster for at gnide sig op af mine hænder, så hvis der er stavefejl i teksten, er det tøsens skyld…
Og afsluttende selvfølgelig lige et billede af dagens pokal, nu i hel tilstand, samt den fine kokarde jeg var nødt til at købe til min skattebasse.
Pokal og kokarde i lyset fra den nedgående sol
1001 Kat 