Category Archives: Kreativitet

Hvorfor Halloween?

Standard

Det kan næppe komme som nogen overraskelse – hverken for læsere af bloggen eller for dem der kender mig andre steder fra – at jeg er mere end almindeligt glad for Halloween.

Faktisk i en grad så Halloweenpynten i kælderrummet har større volume end julepynten, og jeg elsker altså også at jule. Noget af det kunne naturligvis skyldes at jeg ikke kan gå forbi en Halloweenudstilling i butikkerne i oktober uden lige at gå en runde ikke 1 men gerne 2, 3 eller flere gange for at se om der liiiige skulle ske at være noget jeg ikke kan leve uden. Det er der som oftest 😉

Men hvorfor Halloween? Hvorfor fejre en højtid der slet ikke er dansk? Hvert evigt eneste år ser jeg dette spørgsmål stillet og hvert år tænker jeg over hvordan jeg kan formulere et svar, men jeg kommer aldrig så langt.

Det vil jeg så forsøge nu.

Nej, Halloween er ikke dansk, i hvert fald ikke i den udformning vi har fået serveret fra legetøjsbutikkerne som de første. De første mange år blev Halloween herhjemme lanceret udelukkende for børnene – som en 2. fastelavn så ungerne ikke skulle kede sig et helt år imellem udklædningsfesterne.

På et tidspunkt bredte Halloween sig til de store supermarkedskæder og senere igen til nogen af de mange havecentre rundt om i landet. Og for mit vedkommende var det i havecentrene at man pludselig så Halloween også henvendt til voksne.

Det har taget mange år at arbejde Halloween ind i de danske hjem og det kommer til at tage mange år endnu før det ikke udelukkende er noget for børnefamilier og for nørder. Jeg hører selv ind under nørd-kategorien 😀

Men skal vi nu også tvinges til at holde Halloween (jeg skriver med vilje holde i stedet for fejre) for er det andet og mere end en amerikansk forbrugerfest designet til at flå pengene ud af lommerne på de danske familier?

Nej, selvfølgelig skal ingen tvinges. Halloween skal være et tilvalg, vel at mærke et positivt ladet et af slagsen.

Og hvad er det så lige vi danskere kan bruge Halloween til?

Det kan der nok være flere meninger om. Den Halloween vi har fået til landet er klart et ekko af den amerikanske Halloween: græskarlygter, edderkopper, spøgelser, hekse, vampyrer og monstre, udklædning til børnene, slik og uhyggelige dekorationer. Sådan er Halloween for gennemsnitsamerikaneren.

Men Halloween stammer faktisk fra Europa, faktisk fejrede danskerne Halloween – eller Allehelgensaften som den hed – helt frem til 1770 hvor helligdagen blev afskaffet. Og Allehelgensaften har sin start helt tilbage i den hedenske Samhain der blev fejret af kelterne i Irland og det øvrige Storbritannien. Da udvandringen fra Storbritannien til Amerika begyndte for alvor, tog emmigranterne deres traditioner med sig, deriblandt Halloween.

Halloween er populærnavnet for All Hallows’ Eve, aftenen før All Hallows’ Day (Allehelgensdag). Som årene gik blev de europæiske udskårne roelygter til store orange græskarmænd og nu er Halloween et af årets højdepunkter for rigtigt mange amerikanere, på linje med Thanksgiving og jul.

Men hvorfor var det nu lige jeg holder Halloween?

Første gang jeg holdt en Halloween fest var i 1997. Dekorationerne i hjemmet bestod af et enkelt stykke købt Halloweenpynt hjembragt fra Sverige og dertil en masse græskar, gravsten, spøgelser og lign. som undertegnede selv havde klippet ud af karton.

Siden da er mængden af dekorationer steget eksplosivt og jeg ser hvert år frem til min årlige Halloween (U)hygge – jeg gik fra at kalde det en fest for nogle år siden, for synes ikke fest er det rigtige ord.

Opskriften er overordnet den samme hver år. Gæsterne ankommer til uhyggelig lyde, røgmaskine og udklædt værtinde. Man sætter sig til bordet og spiser middag med til lejligheden velvalgte klamme navne imens der kører Halloween musik på anlægget. Når der er taget af bordet rykker selskabet over i tv-hjørnet, der hældes slik og chips i de helt rigtige slikspande og så er der sædvanligvis to Halloween-relevante film på programmet. Og så plejer klokken at være gå-hjem tid for de fleste.

Men det er jo kun den ene aften, ingen grund til at gå amok over en aften? Næh, det kan der være noget om, måske derfor jeg ikke nøjes med en aften. Jeg pynter til Halloween omkring 1. oktober og så får pynten lov at hænge til begyndelsen af november. Når jeg nu har samlet mig så mange fede ting er det da synd de kun kommer frem en enkelt aften.

Det giver også en helt speciel stemning i oktober måned. Det er her dagene er blevet mærkbart kortere og mørket tidligere falder på. Det er lidt en tusmørketid og Halloween giver mig en undskyldning for at lade mig lulle ind i det tusmørke, køre med dæmpet belysning og kravle ned under et varmt tæppe på sofaen og se en gyser eller tre.

Og ja, jeg ved godt at jeg går mere end almindeligt meget op i Halloween, men ved I hvad? Det er sg* helt i orden. Halloween er tiden hvor voksne kan klæde sig ud og hvor det er helt legitimt at gå i barndom. Det er en tid hvor man kan drømme sig lidt væk fra hverdagen og være fjollet sammen med ligesindede. De ligesindede har jeg til tider lidt svært ved at finde. Det er nogen gange noget af et mareridt (no pun intended) at finde gæster til min årlige (u)hyggelige aften, enten fordi omgangskredsen ikke helt kan se pointen, generelt ikke egner sig til den gyselige del af Halloween, ikke dur til min form for “fest” (derfor ordet ikke bliver brugt mere) eller allerværst fordi nogen bare ikke fungerer sammen med andre i den situation – selvom alle måske var perfekte Halloweengæster.

Det skal åbenbart ikke være nemt – og er det heller ikke – at være Halloweentosset. Jeg indrømmer at nørdsiden af mig gør at jeg går lidt mere ind i projektet Halloween end flertallet. Og selvom mange formentlig ryster på hovedet af mig og tænker “skøre kvinde” så har jeg også indtrykket af at mange faktisk synes det er sådan lidt spændende at følge med i mine forberedelser, se mine billeder og spørge ind til detaljer. Men ligefrem at offentliggøre sig selv som Halloweeninteresseret i en grad der kunne få mig til at skrive vedkommende på gæstelisten til næste år – det er vist kun sket et par gange. Ærgeligt egentlig for det kunne være så sjovt med lidt nyt blod i blandingen og jo….den var med fuldt overlæg 😀

18. December – 4. søndag i advent

Standard

4. søndag i advent, eller som den måske burde tituleres i år, natkjoledag.

Efter at have været helt enormt social fredag, en lille smule social lørdag og med udsigt til igen at skulle være helt enormt social i morgen så er en natkjoledag lige det jeg trængte til. Bare at futte rundt i nattøjet med uvasket hår og lave så lidt som muligt.

Ja okay, helt slappe af kan jeg ikke. Har en maleribestilling der bliver afhentet i morgen, så det skal jo ligesom males færdigt. Nu mangler der heldigvis kun den afsluttende gang lak og så skal det tørre så jeg kan få skruet ramme på.

Prøvede som noget nyt at sidde i sofaen og male og ikke ved spisebordet. Underligt nok virkede det faktisk mere skånsomt på min ryg og udsigten var heller ikke så ringe:

Man ender jo med at komme helt i julehumør *G*

Og hvad er planen så for resten af denne søndag? Tjo, nu vil jeg gå ud og tage opvasken og så skal der laves noget aftensmad og så tror jeg egentlig godt jeg kunne finde på at slæbe min dyne og en pude med ind på sofaen og smide mig der og se hvad der er at finde imens jeg venter på aftenens afsnit af The Walking Dead. Måske jeg endda får selskab af en kat eller tre? Og på et eller andet tidspunkt tørrer den maling også nok til at jeg kan få lak på, så må rammen blive skruet på i morgen formiddag.

God 4. søndag i advent til jer alle – både de der har lynende travlt, jer der har lidt at lave og jer der dovner den…

8. December – Noget du selv har lavet

Standard

Her kunne jeg jo snildt begynde at poste billeder af de malerier jeg har lavet de sidste 13 måneder, eller alle de blyantstegninger jeg har lavet gennem årene.

Men…det er stadig en jule blogchallenge, så for at komme sæsonen i hu endnu engang, viser jeg jer min seneste kreation, nemlig Mr. Catman der nu pryder toppen af mit juletræ i stedet for min sædvanlige topstjerne:

Man skal bruge:
Et tomt rør fra en køkkenrulle, et lille kattetøjdyr af en slags, saks, limpistol, ståltråd, stof der passer til ens juletræspynt, dekoration og et par englevinger (kan købes i Tiger).

Og for at gå lidt ud af julemode kan jeg da også lige vise noget jeg selv lavede i oktober, nemlig burgardiner til en Halloweenkatteudstilling:

Halloween 2011

Standard

I morgen mandag er det Halloween. Kulminationen af en hel måneds uhygge for undertegnede.

Starter altid med at pynte min altan lige omkring 1. oktober og så følger resten af lejligheden efter. I år er mit soveværelse næsten pyntefrit bortset fra en enkelt lyskæde med lygtemænd, i køkkenet holder udsmykningen sig til vinduet, i entreen er den orienteret om gæsters ankomst og så er der så de to “hovedrum” – stuen og badeværelset. Her går jeg altid all-in.

Jeg har et kæmpe Halloween fotoalbum liggende på Facebook som gerne skulle kunne ses af de fleste.

Men bortset fra det, så blev årets Halloween komsammen afholdt i går aftes. Vi var 4 mennesker i år og efter lidt startvanskeligheder gik det hele bare efter planen og vi havde en enormt (u)hyggelig aften sammen. Der var den sædvanlige middag, den sædvanlige kostumekonkurrence og det sædvanlige gys i hjemmebiografen, i år efter afstemning blandt deltagerne, vinderfilmene blev The Frighteners og Fright Night.

Og så skal I ikke snydes for et par stemningsbilleder fra aftenen, i tilfælde af at I ikke kan komme ind i albummet ovenfor 😉

Middagsbordet anno 2011

 

Vinder af årets Bedste Udklædning....min bror (tror jeg nok?)

 

Og undertegnede i meget sort og lidt rødt komplet med edderkop på hovedet og sår på kinden og brystet

 

 

Halloween borddækning

Standard

Holder man Halloweenfest og inviterer gæster så skal der et veldækket bord til, hvad enten man planlægger en buffet eller en decideret sit-down dinner.

Jeg ELSKER at dække bord og kæle for detaljerne og – synes jeg i hvert fald selv – min Halloween borddækning har udviklet sig meget igennem årene.

Et par billeder af tidligere borddækning i Casa Johansson til eventuel inspiration…

Anno 2004

Anno 2009

Anno 2010

I år?
Ja i år bliver meget anderledes end de sidste 2 år, der er blandt andet indkøbt en ny dug der adskiller sig fra dem jeg tidligere har brugt. Der skal nok komme billeder efter festen den 29. oktober.

Halloween signaturbilleder

Standard

Når man færdes på diverse fora online, ender man ofte med at have brug for et signaturbillede. Jeg elsker at sidde og nørkle med billedbehandlingen, så mine signaturbilleder ændrer sig mange gange på et år. Og nu hvor det er Halloween, har signaturbilledet på Kattegale.dk selvfølgelig ændret sig igen.

Underligt nok har designet både sidste år og i år passet i stil til de burgardiner jeg har haft med på Halloweenudstilling i Kolding 🙂

Og I skal da lige se.

Sidste års:

Og dette års (har gennemsigtig baggrund så farven på forummet går igennem, det virker bare ikke på WordPress):

En Halloween altan

Standard

I USA er der ikke grænser for hvad der kan laves med en forhave til Halloween. Men der findes også amerikanere der bor i etagebyggeri og derfor ikke har mulighed for de store anlægsarbejder i jordhøjde. Det afholder nu ikke folk fra at hjemsøge forbipasserende – de gør det bare fra deres altaner i stedet for.

Hvis man laver en google billedsøgning på ordene Halloween og balcony får man masser af inspiration til hvad man kan finde på.

Selv er jeg så heldig at have en altan der er lukket af med glasskydepartier, så jeg er ikke afhængig af at altanpynt skal være egnet til udendørs anvendelse.

De første to år jeg boede her var min altan hele oktober måned hjemsted for Herman. Herman er en kæmpestor plydset edderkop (og jeg er arachnofobiker) og kræver naturligvis et kæmpe spind. Glaspartiet af altanen var derfor spundet ind i kunstigt edderkoppespind, nøje fæstnet med diverse tape for at give det helt rette look. En flerfarvet lyskæde var tapet fast på en liste, så lyset kunne ses udefra uden man kunne se selve lyskæden.

Altanen set indefra i dagslys

I år er Herman rykket ind i stuen for ham og hans edderkoppespind er blevet hjemløse på altanen efter der i sommers flyttede et sæt persienner ind. What to do?

Noget skulle jeg jo finde på, jeg har et dagligt rend udenfor af små og store skoleelever, de små måber og de store griner deres røv i laser – de skulle da også have noget at se på i år.

Jeg lod mig inspirere af diverse vinduesdekorationer til salg på bl.a. Ebay.

Den nødvendige investering lød på 4 store ark sort karton og så ellers bare lidt fantasi, en blyant, en saks og senere lidt tape og lidt hjælp fra en sort sæk klippet i smadder.

Så i år ser min altan sådan her ud….materialer indkøbt for den fyrstelige sum af 30 kroner for karton :o)

Halloween altan anno 2011 i dagslys

I år består belysningseffekten om aftenen af lukkede persienner kombineret med en rød lysslange der snor sig i vindueskarmen bagved. Resultat: Et dunkelt rødt lys og utydelige monstre med hugtænder. Hvilket for øvrigt er fuldstændigt umuligt at fotografere med mit kamera desværre…

Siden sidst

Standard

Ja, det må jeg da næsten kalde dette blog-indlæg, med tanke på at det er SEKS UGER siden jeg har fået sat ord på nogen af alle de ting der kværner.

Og det er skam ikke fordi jeg har kedet mig i de 6 uger, snarere tværtimod – på både godt og ondt.

Så vi tager lige et lille resume af de vigtigste hændelser siden sidste blog-indlæg.

Junior har været syg

Ja, så kunne Junior ikke holde sundhedsrekorden længere – desværre. Og som sædvanlig med mine katte gik det galt til vagtdyrlægetakster.

Jeg skulle have en veninde på besøg til middag og en film så jeg havde suset rundt og gjort rent og ryddet op hele dagen. Hen på eftermiddagen tog jeg Junior i at sidde på bakken hele to gange i 10 minutter med fem minutters mellemrum og det gjorde helt naturligt panderynkerne dybere, da jeg ikke kunne se nogle resultater i bakken. Jeg satte lidt vådfoder med ekstra vand frem til hele banden og holdt ellers godt øje med ham. Da veninden og jeg havde spist og vi tog af bordet opdagede jeg så pludselig at Junior nu sad på løberen i entreen i tisseposition…og der skete intet. Og nu pev han også da jeg prøvede at gelejde ham ud til kattebakken.

Så mig i røret til vagtdyrlægen som selvfølgelig var helt nede i Galten. Fik en god snak og fik så lige et tip af ham om at Randers Dyrehospital ikke var med i samme vagtordning, men havde døgnvagt internt. Takkede mange gange og prøvede så Randers Dyrehospital. 4 gange ringede jeg og fik optaget signal….til min store frustration. Men sørme om ikke dyrlægen så ringede tilbage at hun kunne se at jeg havde ringet. Fik gengivet alle mine observationer samt at jeg – nu da jeg tænkte over det – egentlig var stået op til en våd plet på løberen i entreen som jeg troede havde været vandigt opkast. Hun bad os om at komme med det samme.

Fik ringet til min far og tilkaldt ham som chauffør og installeret veninden med tv-fjernbetjeningen, sodavand og chips og så susede vi på dyrehospital.

Dyrlægen kunne som det første konstatere at han sørme godt nok var en kæmpe kat. Dernæst kunne hun konstatere at hans blære var hård og udspilet så det var godt jeg havde været så opmærksom.

Junior blev lagt i narkose og fik skyllet urinrøret igennem for eventuelle sten inden dyrlægen tømte hans blære. Urinen havde små sten, heldigvis hverken store eller mange, men nok til at det havde stoppet blæren helt. PH-værdien var også helt i skoven, så vi snakkede om at jeg skulle overveje at vende tilbage til deres gamle foderregime fra da Gizmo levede, da der ikke var problemer dengang.

Junior fik depotantibiotika, Medrolindsprøjtning og 5 dages pillekur med hjem, lagt væske ind under huden og fik syet kateteret fast. Det skulle han  gå med til i hvert fald mandag morgen hvor jeg fik lov at forsøge at tage stingene i samarbejde med min bror. Hvis det mislykkedes skulel vi omkring dyrlægen tirsdag.

Vi fik en sæk specialfoder med hjem som han skulle have i 3 uger.
Så jeg gik fra dyrlægevagten med en gæld til min far på 3800 kroner men gudskelov også med en levende, omend meget groggy Junior.

Vel hjemme ville jeg installere ham i køkkenet med mad, vand og bakke, men det ville knægten sgi godt nok ikke finde sig i, så han vadede rundt i hele lejligheden imens jeg rullede løse tæpper sammen, lagde voksdug over sengen og forsøgte at minimere de steder han helst ikke skulle gå og dryppe.

Det blev ikke til meget søvn de første mange nætter og alle mine vågne øjeblikke brugte jeg på at holde øje med om han brugte bakken og udfylde mit lille skema med hvornår, hvor længe og hvor meget der både kom ind og ud. Jeg blev fuldstændigt besat af at udfylde skemaet til mindste detalje og har med garanti drevet drengen fuldstændigt til vanvid ved hele tiden at komme og lure på ham når han var på bakken. Selv glemte jeg at spise og drikke og sov forfærdeligt så jeg rendte rundt som en anden zombie.

Men mandag eftermiddag kom min bror op som aftalt så vi kunne forsøge at få kateteret pillet ud. Junior blev lagt på siden på spisebordet med Martin siddende på den ene side og holde fast i hans skuldre og hoved imens han nussede og snakkede beroligende og mig på den anden side bevæbnet med en negleklipper (af mangel på en spids og skarp saks), håndklæde og køkkenrulle. Fik hans øverste bagben op og ligge på min håndryg og så var det ellers bare med forsigtigt at forsøge at klippe de to sting over – og ikke andet.

Må sige jeg var oprigtigt imponeret over patienten. Han peb en gang hvor jeg fik trukket lidt for meget i et sting og ellers lå han stille hele seancen. Og jeg fik kateteret ud og han var så veltilpas bagefter.

Ugerne siden den 12. juni er gået med at komme tilbage til en normal hverdag for os begge. Der gik det meste af en uge før Juniors tisserutiner var normaliseret og over 2½ uge før jeg var faldet nogenlunde ned og ikke så spøgelser bag hvert hjørne.

Nu er vi kommet dertil hvor vi er helt færdige med diætfoderet. Misserne er kørt over på et danskproduceret tørfoder jeg har hørt godt om og vi er ved at komme ind i en god rytme med vådmad igen.  Og i mandags fik bamsen sin første C-vitamin, så må vi se om det altsammen ender med at han aldrig nogensinde får problemer igen – mit drømmescenarie.

Og Junior selv? Han er lige så hamrende møgforkælet som sædvanlig, morglad lidt ud over det sædvanlige og røvirriterende overfor Niggi og især Devi som sædvanlig. Så hverdag kan man vist godt kalde det…også selvom jeg engang imellem synes jeg kan se et spøgelse ud af øjenkrogen.

Junior vasker forsigtigt kateteret imens det stadig sidder i.

 

Og sådan ser kateteret ud efter det er fjernet...synes godt nok det rør er langt...

Kursus i angsthåndtering

Nogenlunde samtidigt som Junior blev syg, begyndte jeg på et kort, intensivt kursus i angsthåndtering på CBR i Randers. Der måtte ikke indgå direkte terapi så kurset som sådan var mest en gennemgang af faktorer, baggrund og kognitive metoder sammenholdt af hjemmearbejde fra gang til gang. Vi mødtes 2 gange om ugen, 2 timer ad gangen i 4 uger.

Nu hvor kurset er overstået vil jeg vurdere at det har været interessant. Jeg har opdaget endnu flere sammenhænge, årsage og forklaringer på ting i min personlighed, livshistorie og hvor jeg er nu. Men i og med at det ikke måtte være terapi sidder jeg nu med en masse som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved for der er ikke nogen at snakke med om de ting. Psykologsamtaler er udelukket af økonomiske årsager. Noget af det kan jeg selvfølgelig fortsætte med at arbejde på selv, så bliv ikke overrasket hvis (burde nok skrive når) der dukker noget op her i bloggen, men andre ting kræver simpelthen en professionels tilgang til tingene som jeg mangler. Det er her jeg bliver lidt harm på mine og andres vegne, når jeg ser hvordan psykisk syge bliver fastholdt i deres sygdom, fordi de ikke får den hjælp de har brug for, enten fordi de ikke selv kan betale, ikke har de rigtige diagnoser til at få hjælpen fra det offentlige eller måske bare slet ikke er blevet fortalt hvilke muligheder de har. Det er skræmmende.

Den største a-ha oplevelse kom på den sidste kursusdag hvor vi havde opfølgning på hele forløbet. Jeg havde været fraværende een gang i forløbet, nemlig den sidste time af allerførste kursusdag (på grund af Junior) og havde godt nok undret mig lidt over hvorfor jeg havde svært ved at lave en del af det hjemmearbejde vi fik. Det fandt jeg så ud af sidste kursusdag hvor underviseren repeterede fra den time jeg havde været fraværende at der havde hun fortalt om de forskellige angstdiagnoser og at ud af dem alle, responderede generaliseret angst ikke særligt godt på kognitiv terapi. Jamen halløjsa – så forstår jeg pludselig bedre hvorfor jeg har siddet og gloet på mange af skemaerne og ikke har anet hvad jeg skulle skrive.

Men uanset, så har jeg fået noget ud af kurset og jeg har fået lov til at arbejde med mig selv og konfrontere nogle af de uhensigtsmæssige reaktioner jeg ved jeg har og det har givet visse resultater. Blandt andet er jeg blevet bevidst om hvor stædig jeg er og har fået øjnene op for nogle personlige relationer hvor jeg er nødt til at konfrontere nogle ting i stedet for at være mit sædvanlige konfliktsky væsen.

Censurfri udstilling

Midt i det hele har jeg så også fået meldt mig til Censurfri udstillingen i Randers Ugen for første gang i X antal år. Ja, jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst var med, men det må minimum ligge 5-6 år tilbage til tiden før og omkring starten på min depression, i og med at jeg ikke har rørt en blyant siden.

Denne gang deltager jeg med min nyfundne interesse – abstrakte akrylmalerier. Og det var mig der ikke troede jeg kunne male abstrakt…det falder mig faktisk stadig svært. Jeg søger mønstre, jævnhed og rene linier uden overhovedet at tænke over det. Stort set alt i mit liv handler på en eller anden måde om kontrol. Når jeg tegner mine blyantsportrætter skal de ligne fotoforlægget 100% ellers er jeg ikke tilfreds. Hver gang jeg arbejder på det abstrakte råber alle mine celler at jeg skal stoppe for jeg har mistet kontrollen. Det er sikkert også derfor det falder mig meget svært at starte et nyt maleri op, for jeg går i lang tid og planlægger hvordan jeg skal gøre det. Hvilke værktøjer skal jeg bruge til at forme spartelmassen, hvordan skal den formes for at passe ideelt til det jeg vil have ud af den med farver på og så videre i den dur. Det er først når jeg kommer til de sidste lag maling at kreativiteten får frit løb, før det kæmper jeg med kontrollen hele tiden.

Første maleri færdiggjort...så mangler jeg kun 2 mere...

Hmmm….har jeg oplevet mere de sidste 6 uger? Sikkert….kan bare ikke lige komme i tanker om noget lige nu. Jeg må vende frygteligt tilbage – og helst ikke så langsomt som sidste gang…

Aftensmadseksperiment

Standard

Og det smagte fantastisk

Fremgangsmåde:

Der skal bruges 2 gryder og en wok (eller pande).

Først koges en buket broccoli så den er klar tilsidst. Imens gøres en gryde klar med vand til nudlerne og tilbehøret klargøres.

Forårsløg skæres i skiver – sørg for at få så meget af det grønne med – det er guf. Kyllingebrystfilet skæres i mundrette stykker.
Nu tændes der for vandet til nudlerne.

I wokken kommes der en smule peanutolie (andre stegevenlige olier kan også anvendes), hvidløgspuré efter smag og flydende honning også efter smag. Der tændes for blusset og de tre ingredienser blandes sammen imens de varmer. Når det bobler let hældes kyllingen i og der skrues ned for varmen da honningen ellers let brænder på og bliver sort og bitter i smagen. Så snart kyllingen er gennemstegt tilsættes forårsløgene og der hældes lidt vand i blandingen for at lave en form for sovs. Endelig tilsættes små broccolihoveder og de nykogte nudler hældes oveni og vendes rundt i sovsen så de også får smag med.

Den kan sagtens spises som det er for honningen og hvidløget giver en fantastisk smag, men jeg hælder lidt sød chilisauce ved og synes det er fantastisk. Andre ville måske synes om soya til. Mulighederne er uendelige – det er jo eksperimental madlavning.

Bon appetit derude….

Boligindretning 1

Standard

Kloge mennesker keder sig ikke!

Nu ved jeg ikke om jeg ligefrem vil være så påstående at kalde mig selv klog, men jeg har også hørt udsagnet som kreative mennesker keder sig ikke, og jeg vil godt nok ikke have hængende på mig at jeg ikke er kreativ.

Så jeg var ligesom nødt til at gøre noget ved sagen, da jeg her den anden aften mærkede noget der mindede om kedsomhed snige sig ind på mig.

Og så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne fordrive tiden med en af mine favoritoverspringshandlinger, nemlig at google boligindretningsideer.

Der har altid været en lille indretningsdesigner gemt i mit hoved, men jeg har altid tænkt at min stil var et værre sammensurium som ingen kunne finde mening i og som derfor kun havde interesse for mig.

Indtil folk begyndte at kommentere indretningen i min nye lejlighed.

Så denne aften brugte jeg min overspringshandling på at undersøge hvad de forskellige indretningsstile egentlig hed og hvordan de så ud.

Det er ikke noget jeg har beskæftiget mig med før. Jeg har altid gået til indretningen på en intuitiv måde og udelukkende brugt ting, farver og former som jeg kan lide og som jeg synes passer sammen. Der har aldrig været nogen retningslinjer bag mine handlinger. Rent og skært instinkt.

Så jeg må indrømme at jeg var mere end en lille smule overrasket da jeg pludselig fandt et navn for min stil.

Jeg har indrettet mit hjem eklektisk.

Sandheden er jo altså at størstedelen af befolkningen i Danmark har indrettet deres hjem eklektisk hvad enten det er med fuldt overlæg eller ubevidst. Når man flytter hjemmefra flytter arvemøblerne fra forældrenes garage med, de kombineres med billige nyindkøb og pyntenips og vupti – så har man et eklektisk indrettet hjem.

Mit er eklektisk indrettet med fuld overlæg, en blanding af stilarter.

Min stue er for eksempel en blanding af afrikansk og nordisk indretning med dens mørke træmøbler, træfigurer, dyreskind og mørke billedrammer sammen med hvid sofa, hvid reol, hvide persienner og lyse nipsting der udstråler nordisk distancering.

Min entre er primært moderne nordisk med vægten lagt på få funktionelle møbler i lys ahorn og rene linjer, med et par enkelte romantiske indstik.

Køkken, badeværelse og især soveværelse har ikke helt fundet deres endelige betegnelse endnu.

Køkkenet ender nok – efter udskiftning af alle låger og skuffer – med at blive primært moderne og funktionelt med hvidt, rødt og aluminium som hovedfarverne. Og så de sædvanlige Tina-indslag jeg ikke kan undvære.

Badeværelset med sine mørkebrune vægge udfordrer mig stadig til at tage en beslutning om det skal være lidt popsmart med friske farver på tekstilerne, afrikansk med flere jordfarver eller om jeg skal gå i den helt anden grav og gøre det lidt asiatisk.

Soveværelset er pt. et miskmask der trænger til en forenende faktor, jeg håber snart at finde den så jeg kan få bundet de enkelte elementer sammen. Det vil give meget mere ro i rummet.

Så det var det jeg fik brugt en sen aften på. At gøre mig selv klogere og give mig selv nogle ting at tænke over.

Håber ikke det betyder jeg aldrig får brug for en overspringshandling fra kedsomheden igen, for de er nu engang så hyggelige.

Jeg lover at vende tilbage med lidt mere om min boligindretning, også med billeder af rummene jeg skriver om. Lige nu er det tid til noget alt for sen aftensmad – min mave skriger af sult…