Det bliver en meget kort liste.
Det eneste jeg med 100% sikkerhed har på mig når jeg forlader hjemmet er nemlig mine nøgler. Resten varierer.
Oftest har jeg også min mobil med, både for at andre kan få fat i mig og jeg kan få fat i dem skulle det blive nødvendigt, men også fordi jeg ikke går med ur og det er altså møghamrende besværligt at ramme bustider uden at vide hvad klokken helt præcis er.
Så altid nøgler, næsten altid mobil, også næsten altid min pung (kunne jo være man skulle købe noget) og dernæst varierende hyppighed på læbestift, Panodil, negleklipper og neglefil, USB-pind, kalender, kuglepen og solbriller.