Man har alle intentioner om at holde udgifterne på et minimum.
Køber fornuftigt ind, handler stort en gang om ugen og kun fornuftige varer til en billig pris.
Det gik også så godt…
…lige indtil i dag.
I dag gik jeg forbi en hylde i Føtex og kom af vanvare til at dreje hovedet.
Åhhh suk, de sødeste store figurer af de tykkeste solsorteunger. Og endda med mængderabat.
Første tanke: Nej, du har ikke råd.
Anden tanke: De er da heller ikke så søde alligevel.
Tredie tanke: De ville passe helt perfekt ovre på mors grav.
Fjerde tanke: Nej, det kan jeg alligevel ikke nænne, tænk hvis de blev stjålet eller gik i stykker.
Femte tanke: Kan garanteret ikke finde to der passer sammen.
Sjette tanke: Nej, lad dem stå – du har ikke et sted de kan stå og de passer ikke til resten af dine ting.
Syvende tanke: Men se de skønne øjne…og de små næb…
Resultat?
Byd velkommen til Hans 1 og Hans 2, fremover kendt som Hanserne:
Nu skal jeg så bare finde det der famøse sted de skal bo…