En rigtig dårlig dag

Standard

Det er hvad min lørdag har været.

Og det mest underlige er, at jeg faktisk ikke kan sætte min finger på hvorfor den – i bakspejlet – har været en dårlig dag.

For at illustrere kan vi jo lige gennemgå dagen.

Står op for at gå ned og holde min bror med selskab imens han vasker tøj i sin vaskekælder. Ikke det mest ophidsende tidsfordriv, men nu er min bror jo altså et af mine favoritmennesker i verden, så det var jo ikke fordi det var dødens pølse. Vi kan altid finde på noget at snakke om.

Altså en positiv oplevelse…

Hjemme igen tænder jeg computeren og læser på et kattefora, at en kat jeg har været bekymret for er fundet død lørdag morgen. Resultat: Tina begynder at stortude og kan slet ikke holde op igen. Det er ligesom at humøret får et ordentligt dyk her.

Ikke en positiv oplevelse…

Klokken halv fire drager far, Martin og undertegnede mod Mariager Fjord, hvor vi finder bord og bænke lige ned til vandet og stiller grillen op og går igang. Lækker mad, sjov og ballade, godt selskab.

Positiv oplevelse….

Og dog… For ikke ret langt inde i måltidet får jeg den sædvanlige (det må være sædvanligt når tilstanden har stået på i næsten et halvt år) mavepine og tarmsystemet går så meget amok at jeg er nødt til at lægge mig ind på bagsædet af bilen og bare koncentrere mig om ikke at skulle på toilettet imens far og Martin spiser færdigt.

Ikke just en positiv oplevelse…

Kommer så hjem igen og går og nusser med misserne, spiller lidt spil på Facebook, læser lidt mere på diverse fora – da en prås pludselig går op for mig.

Jeg har godt nok haft mange tvangstanker (tankebilleder) i hovedet i dag og de har siddet godt fast. De to seneste værende at jeg af en eller anden grund havde åbnet køkkenvinduet og Devi så kommer løbende, springer op i vindueskarmen og falder ud, ned og ligger stille og i den anden at jeg står og roder på trappestigen ude på altanen, taber balancen, vælter frem i glasset som knuses og jeg selv falder ned fra 1. sal.

Læg til det, at jeg i dag har været rigtig led over min krop og mit udseende og man har en ret speciel cocktail af en lørdag.

Men hvorfor kom alle de her tanker/følelser/billeder lige i dag? Synes ikke jeg har gået og tænkt mere end jeg plejer. Jo, over at jeg ikke kan se hvordan jeg skulle få råd til tandlægebesøg og udover tandpinen føles mine tænder pludselig også forkert…

Men synes ikke jeg har spekuleret på fremtiden som sådan, selvom jeg går og venter på de pokkers papirer fra sagsbehandler stadigvæk. Måske fordi en del af mig messer løs i baghovedet, at så længe jeg ikke har modtaget nogle papirer, er jeg stadig på revalideringsydelse.

Åh, jeg ved det ikke. Men jeg håber saftsuseme godt nok at søndag bliver bedre end lørdag, for det her er da rent ud sagt deprimerende.

One response »

  1. Hej Tina.
    Jeg har netop siddet og læst dine opslag under personlig udvikling. Det er tydeligt at du har haft/ har meget at slås med – i mangel af bedre formulering.
    Dine indlæg har fået mig til at tænke over hvor besynderligt det er at være i familie uden rigtig at kende hinanden. Er lidt i tvivl om dette opslag bliver offentliggjort så vil ikke gå alt for meget i detaljer – men jeg kan i hvert fald sige dig at jeg synes du gør dig rigtig mange flotte refleksioner. Og taget i betragtning at jeg arbejder som bostøtte, som du jo kender til, mener jeg det er en kvalificeret vurdering 😉
    Jeg er ikke så meget til disse offentlige sider, så vil slutte igen, men du skal vide at vi er nogle som er interesseret i at det går dig godt. Hilsen din kusine.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s