Så er sommeren bestemt på vej

Standard

Jeg har den sidste time delt bolig med to meget fornærmede Cooner.

Til at begynde med sad de side om side og stirrede på mig med en blanding af vantro og irritation i øjnene. Nu er vi nået dertil at de godt kan lave noget andet, men får vi øjenkontakt får jeg straks et surmulende blik.

Hvorfor?

Jo, det skal jeg fortælle jer.

Jeg sad her ved computeren som jeg så ofte gør, da jeg pludselig hørte en underlig lyd, lidt som om der er ved at gå overgang i et eller andet elektrisk.

Jeg sad musestille og prøvede at pejle mig ind på lyden, men der var stille. I stedet vendte jeg hovedet mod Junior og Niggi der sad ved dørmåtten hvor Niggi forsøgte at få noget pels af sin tunge med en pote til hjælp.

Og så opdagede jeg hvor lyden kom fra…..

Der lå en såret bevinget kriger på gulvet imellem de to blådyr.

Og så kan I ellers tro jeg kom op at stå og hen for at kigge – hvilket ikke er nemt, når jægerne ikke vil af med deres bytte. Junior nøjedes pænt med at tjatte med poterne, men Niggi var ikke sen til at tage hendes snack i munden og forsøge at stikke af fra mig. Jeg fik skubbet nok til hende til at hun tabte tingesten og jeg nåede lige at se en lille brod før hun havde den i munden igen.

Frem og tilbage foran fordøren gik det indtil det endelig lykkedes mig at få svinget insektet op på enden af en drillepind hvor det holdt godt fast. Jeg holdt forsigtigt en avis under og gik ud på badeværelset for at se nærmere på det – naturligvis med to brægende Cooner om fødderne.

Jeg kunne stadig se en brod, jeg kunne desværre også se at Niggi havde fået gnasket den ene vinge i stykker, så selvom insektet var levende kunne det ikke overleve.

Det fik et klask med avisen og blev skyllet ud i toilettet med to frustrerede katte som publikum.

De blev ikke mindre frustrerede af at jeg insisterede på at tjekke poter, munde og tunger for hævelser, heldigvis uden resultater.

Så satte jeg mig herhen igen for at hitte ud af hvad det egentlig var Niggi havde fanget ude på altanen og nu er jeg da helt deprimeret.

Det var en honningbi-dronning der måtte lade livet, stakkels lille ting.

Sådan så Niggis bytte ud

Coonerne har absolut ikke tilgivet mig endnu, Junior har endda været ude og plaske i toilettet (som sædvanligt) for at se om han kunne finde insektet og de render begge rundt og brokker sig højlydt.

Jeg er bare spændt på om dagens fangs var et tegn om hvordan den kommende sommers “glæder” – sidste år havde vi hverken myg, stankelben, bier eller hvepse i lejligheden, til trods for udluftning 24 timer i døgnet….håber det var en svipser….

2 responses »

  1. Hæhæ, her jages også livligt. Heldigvis har de ikke den store interesse i bierne. Tror mest det beror på at der er så meget liv i den lille have, så bier er for små. Det er jeg selvfølegeligt glad for. for mange år siden blev Lante stukket i poten, men lærte han af det? Naturligvis ikke 🙂
    Særligt Mowgli hopper rundt, Lante er lidt mere adstadig, men man kan mærke at de er glade for at sommeren endeligt melder sin ankomst.

  2. Ja, jeg kan også godt mærke på kræene herhjemme at det er blevet varmere i vejret de sidste par dage. Det er vel ved at være en måneds tid siden de gik amok over årets første flue og nær havde væltet hele lejligheden.

    Heldigvis var der ingen stik til de to jægere, men jeg synes så også at kunne læse mig frem til, at dronningen hos honningbierne kun bruger sin brod til at dræbe mulige konkurrenter.

    Under alle omstændigheder er jeg helt og aldeles sikker på at jeg får min sag for med Niggi – den tøs er simpelthen en fantastisk jæger og fanger flyvende og kravlende insekter i løbet af nul komma fem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s