Underlig fornemmelse

Standard

I dag er det en uge siden jeg havde sidste arbejdsdag i min praktik. Fordi min chef på praktikstedet havde ferie min sidste uge, lavede vi den aftale at jeg skulle komme op på kontoret i dag til kagepausen 14.30, så jeg kunne sige ordentligt farvel til hende og resten af kontoret.

Jeg kunne mærke lidt i maven da jeg stod op, den der “Jeg har ikke lyst” følelse. Jeg kender den godt. Den kommer hver gang jeg har afsluttet et forløb. En form for ulyst til at “åbne” for et afsluttet kapitel i mit liv. Men en aftale er en aftale og jeg tog bussen så jeg kunne nå at være fremme til tiden.

14.15 mødte jeg op på kontoret. De damer jeg har arbejdet med i 2½ måned var der ikke, hvilket jeg heller ikke havde forventet da jeg havde set i deres kalender at de havde et møde ude i byen til halv tre. Så jeg hyggede mig med de to andre på kontoret og da det blev kagetid, blev jeg budt til bords og hyggede mig som sædvanligt med de andre.

Bagefter satte jeg mig tilbage til “mit” skrivebord og gav mig til at læse dagens avis.

Klokken ti minutter i fire, satte jeg mig til at skrive et brev til min tidligere chef og lagde det – og mine nøgler – på hendes skrivebord. Og så sagde jeg pænt farvel til de andre….med løfte om at komme op og sige hej hvis jeg havde ærinde i bygningen en dag.

Og så gik jeg for øvrigt over i Føtex og købte lidt planter til min altankasse.

Næsten 2 timer endte jeg med at sidde der uden mine tidligere kollegaer dukkede op. Min hjerne begyndte selvfølgelig på det sædvanlige sted, nemlig med at bebrejde mig selv: Burde jeg have ringet, sms’et eller mailet for at minde dem om at jeg kom?

Så tilsatte selvsamme hjerne lidt irritation: Det er godt gjort man står op og vasker sig og gør sig pæn og kører den lange tur i bus fordi de har bedt mig om det og så kommer de slet ikke.

Og endelig landede jeg på et dejligt roligt: De havde glemt aftalen. Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg skrev en pæn seddel og fik afleveret nøglerne og havde det hyggeligt med de andre, så det var en god oplevelse.

Og det mest utrolige er faktisk, at jeg nåede dertil på under 20 minutter, det ville have taget dage, måske uger tidligere.

Jeg er egentlig ret stolt af mig selv lige nu.

Og så var det for øvrigt nogle flotte – og billige – blomster jeg havde med hjem. De er også plantet og vandet så lidt har jeg da fået lavet i dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s