Så er det sidste dag i min praktik i dag. En lidt mærkelig en af slagsen må man sige. Normalt møder jeg fra 8.45 til 15.00. I dag lagde jeg dog ud med en tid hos min læge, så jeg mødte først ind klokken 11.15. Og regner med at gå igen klokken 14, når jeg har ryddet det der skal ryddes på computeren og skrivebordet.
Det er også en mærkelig dag på en anden måde. I og med at det er sidste dag i en praktik hvor jeg har fået mange udfordringer og prøvet mig selv af – og har haft kollegaer jeg har grinet og snakket godt med – synes jeg selv at jeg burde føle mig selv lidt mere ked af at skulle stoppe.
Hvorfor er jeg så ikke det? Hvorfor virker det som en lettelse at gå et uvist antal fridage i møde? Var denne praktik virkelig så hård ved mig?
Jeg ved det ærligt talt ikke. Men nøj, hvor jeg glæder mig til at komme hjem i dag – også selvom jeg ikke aner hvad der skal ske fremover. Jeg skal bare hjem og nusse med mine katte og – forhåbentlig – få gjort noget ved min lejlighed så jeg kan komme til at nyde den igen. Det må være mit mantra for det næste stykke tid. At nyde nuet og slappe så meget af som muligt 🙂
1001 Kat 