I formiddags fik jeg skippet hele 3 ansøgninger afsted, en til en fast stilling som bibliotekar i Hadsten, en til et vikariat som bibliotekar i Randers og en til et vikariat som assistent i Auning.
Jeg føler mig meget, meget dygtig lige nu. Og det hjælper helt sikkert på mit “mandagshoved”….ja, jeg ved godt det er tirsdag…men efter syv sammenhængende fridage hvor der gik totalt murmeldyr i den, har jeg i den grad mandagshoved i dag. Nøj hvor jeg trænger til at komme hjem og nuppe en lille lur.
Men det varer lige lidt endnu, for as of today, er jeg nu oppe på 30 timer om ugen, hvilket vil sige at jeg først har fri klokken 15. For slet ikke at tale om de ærinder jeg pinedød er nødt til at løbe inden jeg kan tage helt hjem. Friskt brød og en vasketid er prioriteterne.
….håber godt nok der står en papkasse med 20 kilo kattemad foran min dør – så er der da i det mindste nogen der får en god tirsdag.
Nåh, back to work…vi snakkes…
Og så vil jeg da gerne selv lige tilføje at der rent faktisk stod en kasse med 20 kilo kattemad foran min dør.
Hvilken eufori det medførte da jeg pakkede op og tog den ene sæk frem. Devi virkede til at genkende den med det samme og begyndte at mive og gnubbe sig opad mine ben. Da jeg åbnede sækken indfandt de tre andre sig og jeg skal for resten lige hilse at sige, at det absolut ikke er nemt at bevæge sig med fire katte rendende i cirkler rundt om ens ben. Da maden kom i skålene blev der stille, det eneste der hørtes var en kollektiv smasken og knasen.
Og så gik de for resten allesammen til køjs og så kunne jeg for resten hygge mig selv. Jeg endte med at gøre Gizmo og Junior selskab inde i sengen, et eller andet skulle jeg jo finde på…