Præsentation af Gizmo

Standard

SGM Gizzemissen Gizmo

Gizmo er den firbenede alderspræsident herhjemme. Han er født den 7. juni 1998 og fylder altså 12 år næste gang. Han deler fødselsdag med Prins Joachim, så det er måske ikke helt af vejen at et af hans mange kælenavne er Kongen.

Gizmo sad pludselig på mine forældres dørtrin en kold januaraften i 2002 – og det blev han ved med indtil vi havde fattet at han altså havde valgt sin nye familie. Hele historien om de første 11 måneder med os ligger på hans helt egen hjemmeside.

Gizmo er en helt speciel kat. Ikke alene er han utrolig smuk med sin sorte pels og sine smaragdgrønne øjne, men han har også det skønneste sind. Han er mere empatisk end noget andet væsen jeg har mødt, både på to- og fire ben, og han ved altid hvornår jeg er ked af det, er syg, vred eller glad. Og han er der altid inden jeg ved jeg har brug for ham. Han er min krammebamse og jeg er sikker på at han ved det.

Han er overkatten i husholdningen og har været det siden min huskat Freya blev aflivet. Hans måde at holde styr på tropperne er så stille at man stort set ikke lægger mærke til den i det daglige. Han går stille rundt i lejligheden og sørger for at alle kender deres plads, ikke er “utidige” overfor hinanden og alle accepterer hans stille lederskab. Han er stadig Juniors storebror eller Onkel Gizmo som han kærligt bliver kaldt herhjemme. Det er en fryd at se de to drenge tumle rundt sammen, hvad enten det er fangelege fra den ene ende af lejligheden til den anden, brydekampe med ordentlige bump og en flyvende tot pels her og der eller gensidig vasken inden sengetid, når de begge insisterer på at ligge i sengen og blive nusset i søvn af mig.

Gizmo har igennem årene deltaget på en del udstillinger med stor succes. Ikke nødvendigvis resultatmæssig, men han har været – og er stadig – en fantastisk ambassadør for huskatte på udstillinger. Med hans kærlige væsen, observerende blik og generelle starpower, trækker han publikum, medudstillere og dommere til sig som en sjælden diamant. Han er katten der er verdensberømt i Danmark, har sin egen fanklub på sin hjemmeside OG på Facebook og som folk altid lige skal hen og hilse på på udstillinger.

Jeg er meget stolt over at være hans madmor og håber han husker vores aftale om at blive mindst 50 år gammel.

Der skal nok komme meget mere om Gizmo her på bloggen – og om hans tre room mates – bare vent….

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s