I mere end 2 år har jeg tænkt, at jeg burde få mig en blog. Mere end en gang har jeg været tæt på, men har så af en eller anden grund ikke kunnet tage mig sammen…alligevel har jeg hele tiden gået med den her nagende følelse af, at jeg var ved at briste med historier der fortjente at blive fortalt.
Og hvad sker der?
Nu har jeg endelig taget mig sammen til at få oprettet min helt egen blog….og så står hjernen bare stille. Fuldstændigt og aldeles stille….der sker nada!
Jeg kunne vælge at kalde det pinligt, i stedet vælger jeg at kalde det typisk – og så går jeg for øvrigt i seng, for det kunne jo være det hjalp ;o)
1001 Kat 