Men hvad sker der lige for at man pludselig begynder at få fysiske og psykiske reaktioner på ting man egentlig troede man var færdig med at gennemtænke og behandle?

Der sker rigtigt meget i mit liv lige nu til trods for at jeg rent faktisk går hjemme og ikke har de vilde forpligtelser.

De sidste tre måneder har min jobkonsulent skubbet på for at få kommunen til at sende mig en tur til Århus og et forløb hos BOAS-specialisterne, der har kernekompetence i autisme-spektrum forstyrrelser og arbejdsmarkedet.

Samtidigt kan jeg se frem til en udvidet søvnundersøgelse på Viborg Sygehus i maj og første tid hos en lokal psykiater engang efter 1. juli.

Ret individuelle ting når man remser dem op….men humlen af det hele er, at jeg i løbet af den sidste uges tid pludselig er blevet meget bevidst om hvor meget de formentlig hænger sammen.

Jeg uddyber…

Jobkonsulenten er nu kommet så langt med kommunen, at det er et 4 ugers virksomhedspraktikforløb hos BOAS-specialisterne der skal godkendes. På de 4 uger er håbet at de kan afklare om jeg stadig er fleksjobegnet (og hvis ja, indenfor hvilke arbejdsområder). Siger de nej hedder det indstilling til førtidspension.

Godt så. Første kamel at sluge. Men den mente jeg jo faktisk at jeg havde slugt, i og med at “ordet” blev nævnt allerede i august første gang, godt nok som noget det ikke var tid til nu, men det blev ikke desto mindre nævnt, hvilket betyder at min hjerne straks begynder at vende mulige fremtidsscenarier. Og jeg var faktisk af den overbevisning at jeg havde vendt tanken om eventuel førtidspension så grundigt i mit hoved at jeg var helt afklaret. Det er i hvert fald det jeg har sagt når jeg har talt med andre om overvejelserne.

Så kommer vi til søvnundersøgelsen. Har egentlig gået en måneds tid eller to og overvejet om jeg ikke burde aflyse min tid, for der var jo da formentlig ikke noget som helst i vejen med mig som en mere stabil døgnrytme ikke kunne kurere. Indtil jeg stødte på et program i tv med en patient med søvnforstyrrelser. Der var et par meget høje alarmklokker der ringede hos mig. Indrømmet, hendes søvnforstyrrelser var noget mere voldsomme end mine (natterædsler hver nat, talte i søvne, gik i søvne), men diagnosen er jeg ikke i tvivl om kan overføres på mig selv.

Stress. Hendes underbevidsthed arbejdede simpelthen videre med alt hvad hun havde tænkt, gjort og været udsat for i løbet af dagen og det manifesterede sig i natterædsler og søvngængeri.

Når jeg sådan tænker tilbage så er jeg slet ikke i tvivl om at stress har en stor del af skylden i mine søvnproblemer. Om det er deciderede natterædsel jeg lider af ved jeg af gode grunde ikke endnu, men det kan ikke være normalt at mareridt (og drømme) hænger så godt ved at jeg faktisk kan rejse mig fra sengen, gå hen til reolen og trykke på snoozeknappen og vælte tilbage i sengen og drømme videre uden at være blevet revet ud af drømmesituationen. Jeg oplever også flere mareridt når jeg er stresset end når jeg ikke er, og så er det ofte ting jeg har set i tv der fortsætter i drømmeverdenen. Eksempelvis fangede jeg lige slutningen (ikke engang hele filmen) af I am Legend den anden nat lige inden sengetid (bad idea) og ganske rigtigt. Straks jeg lukkede øjnene var de der blege zombietingester fra filmen der og selv om jeg vågnede af skræk flere gange kunne jeg ikke ryste dem af mig, i stedet havde jeg faktisk følelsen af at de fulgte med over i den vågne verden og at hvis jeg rakte ud og tændte lyset ville jeg se at soveværelset var fyldt med dem.

Not funny at all skal jeg hilse at sige.

Og så er der psykiatertiden. Det startede med at min jobkonsulent mente at det måske kunne være en fordel for mig at blive medicineret for min generaliserede angst. Noget jeg for øvrigt helst vil undgå. Men da jeg så fik sat mig ind i at det faktisk er gratis at komme til psykiater gik jeg alligevel til egen læge for at få en henvisning fordi jeg simpelthen vil have en ordentlig afklaring. Jeg vil vide hvad han vil sætte af diagnoser på mig, om han er enig i dem der er sat på mig indtil nu eller ej og hvad han mener – om noget – kan gøres.

Så selvom jeg går derhjemme og laver ikke ret meget, så sker der faktisk utroligt meget – især oppe i mit hoved.

Og det gik da helt galt efter torsdagens møde med jobkonsulenten hvor skitsen for et eventuelt ophold hos BOAS-specialisterne blev lavet.

Det er for eksempel ret tydeligt at hjernen kører i overdrive når man kommer hjem efter 45 minutters møde og falder i dyb (og drømmefyldt) søvn på sofaen i over 4 timer.

Det er også ret tydeligt at der er noget på færde når man ikke kan slippe af med hovedpinen, det hold i ryggen der ellers var forsvundet, kvalmen og fornemmelsen af at være ved at blive syg.

For ikke at tale om allergien der bliver trigget ved bare så meget som at tænke på et allergen til trods for at man har taget den daglige pille.

Og når man så pludselig – og meget ukarakteristisk – oplever at bægeret er flydt over på et forum man frekventerer og rent faktisk skriver et indlæg om det….så er der ingen tvivl.

Stress…

Tankemylder…

Mindreværdskomplekser…

Overfølsomhed overfor formuleringer, udtalelser, lys, lyde, lugte, smage…

Jeg er efterhånden ikke i tvivl om at jeg er defekt oveni bolden.

Jeg er heller ikke i tvivl om at jeg – med de rigtige valg – kan få en form for liv til at hænge sammen.

Men jeg er heller ikke i tvivl om at min fornemmelse af at være afklaret med hensyn til mulighederne for min fremtid bliver pillet ved hver eneste gang der et sted i offentligheden bliver talt nedsættende til/om personer der må klare sig på offentlig støtte og har svært ved det.

Samfundet er ikke hvad det har været….enhver er sig selv nærmest og evnen til at se ud over egen næsetip og føle empati er efterhånden en saga blot i disse krisetider.

Vil nogen overtage min hjerne skal I være så hjerteligt velkomne, dog godtager jeg kun 100% normalt funktionelle hjerner i bytte. Gerne en med viden og flair for et arbejdsområde med ansættelsesmuligheder ;o)

Here’s an excerpt:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 1.700 times in 2011. If it were a cable car, it would take about 28 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

Det er der til gengæld i aften. Jeg har min far og min bror på besøg – som sædvanlig fristes man til at sige, but if it ain’t broken…don’t fix it.

Vi er nået til aftenens første drinks nu. Det kæmpestore hjemmelavede stjerneskud der udgjorde nytårsmiddagen er fortæret og nu overvejer vi om vi snart skal spise dessert (tiramisu) eller om vi skal gå direkte til chips med dip og flere drinks.

Aftenen i år adskiller sig for det første drastisk fra tidligere år ved at mændene ikke har brugt en rød øre på fyrværkeri i år…meget, meget ukarakteristisk. I stedet har de været i gemmerne og fundet al det ral de ikke har gidet fortsætte med at fyre af tidligere år, så i år skal det væk. Ikke flere mærkværdige oldnordiske fyrværkerirester til dem.

Vi er også for første gang i flere år kun os tre. Men det er helt ok, vi hygger os heldigvis ganske godt sammen hvilket de fleste der har mødt os plejer at istemme.

Og så skal der vel lige et par billeder til virkelig at gengive den der nytårsstemning vi snakker om. Ja, det skal der helt sikkert….

Middagsbordet

Mums....

Niggis pose....tror hun er høj på lugten af krudt og savsmuld. Vi skal i hvert fald ikke pille...

Året er næsten ved sin afslutning og det er denne jule blogchallenge også. Mit første forsøg på at prøve en blogchallenge overhovedet. Succes? Det synes jeg helt bestemt. Om ikke andet har jeg i hvert fald fået skrevet en masse og været konsekvent uden mange lange pauser. Så jeg har været ved at google lidt efter nye/gamle blogchallenges som jeg vil forsøge at fortsætte med i det nye år. Hvem ved…måske jeg selv får lavet en der kan bruges af andre.

Til allersidst vil jeg gerne ønske jer allesammen et rigtigt godt og lykkebringende nytår, håber I vil kigge forbi igen i det nye år.

Aner det ikke?

Formentlig nogenlunde samme sted som i dag?
I hvert fald i samme bolig (regner ikke med at flytte igen foreløbigt).
Formentlig stadig single (med mindre verden går under og der sker et mirakel).
Forhåbentlig enten ude i et fleksjob der passer mig perfekt og ellers afklaret på en førtidspension. Ikke ledig og uafklaret så længe tak.

Så hvor er jeg om 5 år?

Stadig bosat i Vorup, stadig med katte – omend muligvis ikke helt samme bestand. forhåbentlig stadig med lyst og økonomisk overskud (og kat) til at udstille og af forandringer, forhåbentlig afklaret i forhold til min økonomi og arbejdssituation og forhåbentlig en del kilo lettere.

Ja….det må være svaret. And I’m sticking with it ;o)

Så ikke flere af dem til undertegnede. Jeg klarer mig fint uden.

Hvorfor skal det for øvrigt kun være til nytår man lover sig selv noget? Og hvorfor skal det altid være de kæmpestore ting som det er så svært at holde fast i? Tabe en masse kilo, holde op med at ryge, droppe de søde sager, begynde på en sportsgren.

Hvis jeg absolut skulle lave et nytårsforsæt for 2012 ville det være:

Vær tro mod dig selv i alle situationer, bed om hjælp når du har brug for det og nyd de små sejre undervejs.

…men nu er jeg jo ikke tilhænger af nytårsforsæt….så det skal jeg ikke ;o)

Økologisk pasta med økologisk kødsauce og dertil et glas iskoldt vand…købt og spist i bistroen i IKEA i Århus.

Det er for øvrigt et forfærdeligt farligt sted at komme hen sidst på måneden…især når man allerede har overtræk på kontoen.

Men jeg bed tænderne sammen og gik forbi både skufferne til reolen der var på tilbud, lammeskindet som Niggi ville elske mig for, løberen jeg mangler til entreen og diverse krims krams jeg ikke behøvede.

Så jeg kom faktisk igennem kasselinien med et beskedent køb på 105 kroner. Måske det var derfor dankortterminalen besluttede sig for at få et epileptisk anfald midt i min transaktion og gå fuldstændigt i koma.

Oh well…det gik jo altsammen og jeg er skam også kommet hjem med mine småindkøb.

Nu sidder jeg så – igen – og overvejer om jeg skulle tage den juleopvask. Eller sagt på den reelle måde: der er egentlig ikke noget at overveje, den skal tages for alle vandrette flader er dækket og jeg har hverken bestik, tallerkener eller gryder rene til at lave mad i morgen.

Har for øvrigt heller ikke ret meget andet end en skaldet pakke tørt rugbrød til morgenmad og frokost – med kedelig ost på? Måske man skulle gå i SuperBest i morgen og indløse de 50 kroner min skrabejulekalender kunne indbringe…det må da kunne give enten et friskt brød eller noget pålæg ;o)

Er det en sammensværgelse det her?

Nåh…..dagens outfit er – tadaaaaaa – min natkjole. Ja, den er blevet luftet lidt ekstra her i julen, men man skal da have lov at nyde dage hvor man ikke har en eneste forpligtelse andet end at futte rundt derhjemme i nattøj, nusse en kat eller tre, glemme at spise både morgenmad og frokost og overveje på sådan cirka 30. time at få taget den pokkers juleopvask?

Muligvis har jeg slappet lidt for meget af i dag….fik i hvert fald først tændt fjernsynet på Sound of Music to trediedele inde i filmen øv. Årsagen skal nok findes i min 1. juledag hvor jeg tilbragte lidt for meget tid foran den lille skærm. Først Home Alone 1 og 2, så Fred Claus og endelig Fars Fede Juleferie, før jeg syntes det var en brilliant idé at sætte Sanctum i dvd-afspilleren og få lidt andet end jul…og så bagefter opdage at der var 5 minutter til gyserkomedien Slither. Så jeg kom muligvis en smule sent i seng….med ret så firkantede øjne. Imponerende nok har jeg ikke haft mareridt eller bare underlige drømme af alle de film jeg fik set, så det er trods alt et plus.

Måske jeg skulle tage mig sammen til at få kigget på den der opvask. Aftensmaden laver jo nok ikke sig selv og den kræver rene gryder. Og er for øvrigt planlagt til at være ganske u-julet – alt efter hvor langt jeg kommer altså.

Fra veninden: 2 håndklæder, Pirates 4 dvd og et gavekort på 100 kroner til Tøj & Sko

Fra min far: en pladespiller

Og fra far: En trådløs router så nu kan både den bærbare, mobilen og gæster komme på internettet hos mig

Fra min bror: Doctor Who sæson 2, 4 og Specials på dvd....yay

Også fra brormand: Simon's Cat Beyond the Fence hardback

Og endelig lidt kreativ tænkning fra min bror der gik udenfor ønskesedlen og fandt tre viskestykker med katte til mig...tror det bliver sådan nogen der kommer til at hænge til pynt og ikke skal bruges ;o)

Har I andre fået nogle gode gaver? Lige det I ønskede jer?

Maden blev tryllet frem uden stress trods tilførslen af en flæskesteg udover den sædvanlige and.

Faktisk var jeg så afstresset i dag at der blev tid til en lille morfar på halvanden time. Lækkert. Det hjalp på overskuddet til resten af juleaften.

Fik også tid til Disneys juleshow i år. Åh, det er så hyggeligt. Øjeblikkelig adgang til minder om barndommens jul. Det nød jeg.

Og nu sidder jeg så her i sofaen omgivet af to lettere brugte katte. Den tredie holder min far og bror med selskab imens de forsøger at installere den trådløse router der var blandt mine gaver.

Alt i alt en rigtig hyggelig juleaften. Ikke noget stort. Men heller ikke noget stort forventet. Så bliver man ikke skuffet. Vi hyggede os og det er det vigtigste. Og der er i hvert fald mad til i morgen med, nu fordelt i fryseposer og sat i køleskabet lige klar til at snuppe med.

Glædelig jul til jer alle herfra….

Efter White Christmas var det tid til at komme i tøjet og med en bus ind til Randers City hvor jeg skulle nå at købe de sidste gaver til pakkeleg juleaften inden min bror fik fri fra arbejde. Det er en lillejuleaftentradition vi efterhånden har haft i mange år. At tage ind i byen og vade lidt formålsløst rundt, shoppe billigt juleslik, se på stressede juleshoppere og selv sørge for at sprede smil til så mange som muligt. Rigtigt hyggeligt.

Aftenen er også blevet tilbragt med min bror. Juletræet har stået med sin pynt siden 1. søndag i advent, så det krævede ikke plads i kalenderen. Til gengæld fik vi prøvet om det var rigtigt at min fars bagemaskine kunne lave risengrød (og det var det) og nu står anden og steger på sin sidste halve time. Når den er færdig og har kølet lidt skal den parteres og lægges i fad og så kommer den i køleskabet så den lige er klar i morgen til en pensling med andefedt og så opvarmning i ovnen. Man må jo tænke lidt alternativt når der også skal være plads til at lave en flæskesteg i morgen og min ovn er standardstørrelse.

Hvornår jeg kommer i seng må guderne vide….godt jeg trods alt er B-menneske og ikke har noget at skulle tidligt op efter i morgen. Alle julegaver på nær 1 er pakket ind og det bliver gjort når min bror dukker op om eftermiddagen. Klargøring af de hvide kartofler er uddelegeret til min far, så det er der også styr på. Så i morgen når jeg står op står programmet på støvsugning af hele lejligheden, vaske op fra i aften, ordne kattebakker og ned med skrald og så et bad inden først min bror og senere min far kommer.

Tror nok julestemningen har indfundet sig…bare en lille smule i hvert fald…